Hattedamer fra overklassen i Ahlgade - Holbæk

På fotos ses fattiglemmer og regeringens socialudvalg på tur til provinsen for at se på aktiveringsprojekter (tvangsarbejde) og de finder også tid til at uddele almisser (småpenge) til de fattige børn (SATSMIDLER) som er taget fra almisserne til…de fattige..

FRA HISTORISKE FATTIGDOMSLOVE TIL NUTIDIG SOCIALPOLITIK

Fattiglemmer (fattige) dovne (ledige) skal arbejde (sysselsætning protestantisk ret og pligt Luther-lære (Pastoralmagt) der forvaltes af Kirken (nu kommunale forvaltning) hvor fattiglemmerne kan ansøge om fattighjælp (kontanthjælp, ressorceforløbsydelse) og fise af og bo på fattiggården ) = Ghettoen som de er henvist til af (ikke kirken) men pastoralmagten fra forvaltningen…det skal de så straffes for og miste borgerlige rettigheder = med Ghettoplanen skete der et afgørende brud med lighed for loven – fremsat af LA og støttet af b.la S og SF…WHAT)

JEG SER EN DIREKTE RØD TRÅD

fra historiske fattigdomslove til nutidens socialpolitik og gensidig forsørgerpligt = historisk levn fra fortidens fattigdomslove…
Børn var faktisk på et tidspunkt i Danmarkshistorien på auktion og det kan man så sige at det er Regeringens (Socialdemokratiets) udtrykker ønske at flere børn skal på auktioner (tvangsfjernes) og nogle scorer kassen på det…
Og jeg er ikke den eneste der ser den røde tråd – det gør historiker ved Svendborgs fattigdomsmuseum også i en artikel online:
Historiker om behandling af fattige og udsatte: Minder om Danmark for 150 år siden

Noget af det, vi gør, er at påpege, at vi i dag forsøger at løse nogle af de samme problemer med fattigdom og socialt udsathed som vi gjorde for 150 år siden, og at vi på nogle områder bruger metoder og værktøjer, der minder om dem, man brugte på fattiggården, siger han.

Wikipedia om Max Weber (foran sin tid og helt aktuel):

Webers hovedværk, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, har haft afgørende betydning for forståelsen af fremkomsten af den moderne vestlige kapitalisme og dennes selvmodsigelser; lystbetonet forbrugersamfund kombineret med protestantisk arbejdsetik.

(Denne protestantiske arbejdsetik har et tidligere arbejderklasseparti der nu er et akademikerparti overtaget fuldstændigt. Partiet hedder paradoksalt nok Socialdemokratiet…).

Idag kaldes denne tilgang så også for Workfare (de fattige skal aktiveres til “uden løn”) og kombineret med NPM er det en cocktail der har demonteret den Danske velfærdssamfund.

Citat fra Sociologisk forum:

” Workfare: Engelsk betegnelse for en social- og arbejdsmarkedspolitik, hvor aktivering (workfare) prioriteres højere end forsørgelse (welfare). Tilsvarende forskydes fokus i den økonomiske politik fra den Keynesianske tradition til den Schumpeterianske tradition.

I Danmark er workfare elementet i socialpolitikken løbende blevet udbygget siden 1990`erne, hvor Nyrup- regeringerne bl.a. introducerede Lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik (1993).Også VK-regeringerne har efter årtusidskiftet fulgt dette spor.
Litteraturreference: Jacob Torfing (2004):Det stille sporskifte i velfærdsstaten, Aarhus Universitetsforlag”

NPM – NEW PUBLIC MANAGEMENT
lokalhistorisk fotos af patienter - de skulle også aktiveres

1937: Patienter vurderes til opstilling på sygehjemmest på Ringstedvej

Fra Wikipedia (tak til de frivillige :-):

“New public management (NPM) er et system inden for ledelse, der er benyttet af de offentlige forvaltninger siden 1980’erne med det formål at effektivisere den offentlige sektor.[1][2] New public management er et bredt og meget komplekst begreb, der beskriver de reformer, der har benyttet ledelsesværktøjer fra den private sektor i den offentlige sektor. Begrebet blev første gang lanceret af den engelske forsker Christopher Hood i 1991.
(Der senere måtte erkende at NPM havde fejlet – Red).
Grundlæggende teser

I økonomisk henseende er NPM baseret på liberalistisk markedsøkonomi. Effektiviseringen af den offentlige sektor ønskes foretaget gennem udlicitering, privatisering og fri konkurrence mellem udbydere af offentlige tjenester. Kontrollen med disse bygger blandt andet på kontraktstyring og evaluering. En kendt forsker har betegnet disse elementer som et af fundamenterne for konkurrencestaten.[4]

Organisatorisk bygger NPM på strategisk ledelse og mål- og rammestyring i stedet for detailstyring. Fortalerne for New public management mener, at den større markedsorientering i den offentlige sektor vil føre til en mere omkostningseffektiv forvaltning uden væsentlige negative konsekvenser for andre af forvaltningens mål og overvejelser.[5] I udgangspunktet var den grundlæggende antagelse, at den offentlige sektfor var forvokset, dårligt ledet og for bureaukratisk og ineffektiv.
Kritik

Kritikerne af New public management mener, at systemet i virkeligheden skaber stress, teknokrati og overvejende fungerer som et bidrag til en global neoliberal tendens. Ifølge kritikerne skyldes systemets succesfulde korstog i den vestlige verden fortalernes evne til at fremstille effektivitet som vigtigere end grundlæggende demokratiske rettigheder og kollegialt sammenhold.[6]

Siden slutningen af 2000’erne har der fra videnskabelig side og i den offentlige administration været tiltagende modstand mod brug af New public management. Den stigende modstand skyldes ikke mindst den erfaring, at man på mange arbejdspladser mister sammenhængskraft som følge af NPM-modellernes måleredskaber og incitamentstrukturer.[7] Det gælder eksempelvis i politiet, hvor NPM-modellerne ifølge kritikerne forhindrer reelt politiarbejde, da der i alle enheder er fokus på, hvor mange bøder, der udskrives frem for at sikre opretholdelsen af offentlig orden gennem forebyggelse, efterforskning og forfølgelse af kriminalitet samt konflikthåndtering. Dermed bliver antallet af bøder det centrale parameter for betjentene.

Ifølge en vurdering af forskerne Christopher Hood og Ruth Dixon, baseret på statistisk analyse af konsekvenserne af indførelse af NPM-reformer i Storbritannien, har New public management givet lavere kvalitet og mindre effektiv offentlig forvaltning

Citat slut…

Der er mange der har interesser i at komme med argumentationer om at klassekampen er død… (tænk selv over hvorfor..) – Den er det modsatte – klassemodsætninger er blevet skærpet…

Har du ikke fulgt med gennem de sidste 30 år…? J.f. antallet af fattige herunder fattige børn der steg som direkte følge af indførelsen af diverse fattigdomsforordninger (225 timers regler, gensidig forsørgerpligt, kontanthjælp og dagpenge der systematisk udhules…).

Den Danske fagbevægelse – deres definition af solidaritet rækker kun til dem selv og middelklassen:

Regn ikke med støtte eller hjælp fra dem – de ser på intet tidspunkt borgere på kontanthjælp o.l som potentielle medlemmer i deres organisationer og den systematiske misbrug af ledig i endeløse “virksomhedspraktikker” er godkendt af… den danske fagbevægelse der er repræsenterede i de såkaldte regionale arbejdsmarkedsråd, og i nævn direkte under STAR – Statens (regeringens) indpiskerorganisation hvor kommunaltansatte leder der begår åbenlyse ulovligheder kan få ansættelse (Holbæk – flyt eller mist din boligstøtte + Leder af jobcenter (Holbæk): Jeg er ligeglad med antallet af klager over jobcenteret – det er kun de klager der får medhold jeg er interesseret i)

SÅE DET….

Hjælper nok ikke hvis borgere i socialt udsatte positioner enten stemmer på dem der undertrykker dem eller ikke stemmer: Det forstærker og forlænger den nuværende tendens til at retssikkerheden for borgerne er en by i Rusland
Jeg har opstillet til 3 KV i Holbæk kommune netop for borgere i socialt udsatte positioner som kommunalbestyrelseskandidat for egne lokallister – I vil slet ikke vide de tricks andre politiske partier (herunder Socialdemokratiet o.a. f.eks Alternativet/Enhedslisten/SF) og organisationer kan finde på at anvende (læs udelukkelse fra deltagelse i valgmøder m.m.) og det var en UMULIG opgave…