Magt, kontrol & styring
– Når socialpolitik bliver en kampplads

JEG VALGTE MED VILJE DET MEST PROBLEMATISKE OMRÅDE JEG KUNNE FINDE

Reform af førtidspension L53 og dens mange følgevirkninger.
Fokusområde: Jobcenter Lærkevej/slaget om Lærkevej, økonomiske sanktioner, selvmord, retssikkerhedstab m.m.

JEG MÅTTE KUN SKRIVE 29 SIDER

Og var pålagt at skulle skrive en del akademisk fnidder – derfor er der mange bilag b.la en onlineundersøgelse hvor jeg anvender samme spørgsmål og svarmuligheder som dem Sind/Psykiatrifonden og VIVE (Der udfører bestilte og betalte undersøgelser b.la for beskæftigelsesafdelingen i Københavns kommune på baggrund af meget spinkelt datagrundlag og bias – Red) udførte og hvor der i sidstnævnte blev konkluderet at ledige borgere i København var meget tilfredse med de kommunale jobcentre.

I denne opgave er udgangspunktet for den beskrevne målgruppe borgere over 30 år med
fysiske/psykiske funktionsnedsættelser der af den kommunale forvaltning er defineret som
værende aktivitetsparate og grundet manglende arbejds-/funktionsevne ønsker tilkendelse af
førtidspension. Geografisk udgangspunkt er Københavns kommune.

Resume

I denne bacheloropgave beskrives og analyseres hvordan der udøves magt, kontrol og styring
af borgere over 30 år med fysiske/psykiske funktionsnedsættelser der af forvaltningen er kategoriseret som værende aktivitetsparate, selvom de har lægefaglige udtalelser og dokumentation for at de vitterlig er syge og hvis ønske er tilkendelse af førtidspension.

Der fremlægges i opgaven (og bilag) dokumentation for den udførte praksis når borgere møder det kommunale system i form af det kommunale jobcenter, samt dokumentation for indput/outcome både økonomiske og menneskeligt af aktiverings-bestræbelserne.
Forskelle mellem landets tre største kommuner vedrørende anvendelsen af økonomiske sanktioner og tilkendelser af førtidspensioner belyses via statistikker og bevægelsen fra velfærd til workfare beskrives og perspektiveres.

BACHELOROPGAVE – PFD | Word.doc

INDHOLDSFORTEGNELSE
ANSLAG 3
POLITISK BAGGRUND FOR REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB 2012 3
PROBLEMFELTER & PROBLEMSTILLINGER 4
DE SOCIALE PROBLEMERS GENSTANDSFELTER 6
DEN SOCIALE INDSATS RETTER SIG MOD 10
PROBLEMFORMULERING 10
AFGRÆNSNING 11
VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER 11
DEFINITIONER 12
EMPIRISKE UNDERSØGELSESMETODER 15
VALG AF INFORMANTER 16
ETISKE OVERVEJELSER 17
DATABEARBEJDNING 18
ANALYSESTRATEGI OG KODNING 19
METODEOVERVEJELSER 19
OVERVEJELSER OM UNDERSØGELSESMETODENS KVALITET 20
PROJEKTETS TEORETISKE UDGANGSPUNKT 21
ANALYSE 25
OUTRO 48
LITTERATURLISTE 50

Der er historisk tradition for at borgere i Danmark på overførselsindkomster mødes af en række krav om f.eks rådighedsforpligtelse og deltagelse i aktiveringsforanstaltninger og det er dermed ikke en nyskabelse der er opstået ved indførelsen og anvendelsen af begrebet “Workfare”.

Jeg er derfor ikke enig med J.Torfing o.a. om at Workfare er en forholdsvis ny konstruktion og tilgang indenfor det sociale område i Danmark – det handler om at ville se den historiske kontekst der kan spores flere 100 år tilbage i Danmarkshistorien f.eks på baggrund af den Lutherske arbejdsmoral, ligesom sondringen og kategoriseringen og skelnen mellem værdigt /uværdigt trængende fattige der blev indført ved reformationen i 1536 direkte kan ses videreført i den nutidige kategorisering af ledige borger O.30 år der er enten jobparate (værdigt) eller aktivitetsparate (ikke værdigt trængende).

Det er derfor min klare opfattelse at Dansk socialpolitik så at sige krydser sit eget politiske
spor og at “Workfare” tilgangen bør anskues i en længere historisk kontekst j.f. Danmarkshistorien Lov om det offentlige Fattigvæsen, 9. april 1891 samt Forordning om Betlere, 5. maj 1683. Kontrollen, disciplineringen og magtudøvelsen er fortsat under reformer som f.eks “kontanthjælpsreformen” og reform af førtidspension og fleksjob samt indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglerne., og anvendelsen af økonomiske sanktioner.

Jeg har forståelse for at det Danske socialdemokrati lod sig inspirere af New Labour med Tony Blair i spidsen og Anthony Giddens som drivkraft for “Den tredje vej” og dermed at en del af inspirationen til den fortsatte fokus på “Workfare” bredte sig i Europa.
En del af “New Labour” var jo netop fokus på markedet & udliciteringer og spiller derfor ind i NPM-paradigmet der i Dansk kontekst også involverer 2-aktører som udøvere i beskæftigelsespolitikken j.f BUM-modellen samt udliciteringer af aktiveringsopgaver til 2-aktører og brugen af online-portalen Medioconnect hvor Kbh.K køber sig adgang til læger og psykiatere.

OUTRO
Reformen blev fremsat på baggrund af NPM-handlingsrationalet forklædt som retorik om at ville inkludere borgere på arbejdsmarkedet. De 1.9 milliarder kroner der er planlagt i L53 (som fremsat) bliver spist op af ekstra omkostninger til f.eks ressourceforløb.
Beregningerne tager ikke højde for at der siden 2013 har været en refusionsreform hvor refusionen fra staten til landets kommuner efter et år nedsættes til 20% og at ekstraudgifter der er til de mange møder i rehabiliteringsteams (påstås at være udgiftsneutrale) samt at menneskelige omkostninger for borgerne og deres pårørende ikke er medregnet i regnestykket.

Det betyder at det er MBO/NPM der sammen med workfare-tilgangen er styrende for den Danske socialpolitik indenfor beskæftigelsesområdet.
Der er fra centralt hold (Folketinget – makroniveau) fastlagt økonomiske rammer for hvor få borgere der skal have tilkendt førtidspensioner, – her anvendes ressourceforløbene til at trække tiden ud for borgerne mens den kommunale forvaltning sparer penge, ligesom målstyringen anvendes i beskæftigelsesregionerne (meso) og på kommunalt niveau(mikro).

Afslutningsvis er det mig magtpåliggende at påpege at jeg ikke tror at der er onde sagsbehandlere der ser det som deres opgave at forringe klienternes livskvalitet, men at der er fare for at blive/lade sig socialisere ind i en forvaltningskultur og en doxa/uformel organisationskultur hvor de faglige hensyn samt de professionsetiske værdier hurtigt kan skride.

Det er en vigtig opgave for socialrådgivere at holde fast i deres faglige og de professionsetiske værdier også for at undgå at de bliver symbolske værdier uden hold og forankring i virkeligheden.
Det er centralt at man som faggruppe står sammen og siger fra når man/k når arbejdsforhold bliver urimelige eller direkte utålelige – også af hensyn til eget arbejdsmiljø, kvalitet i sagsbehandlingen og af hensyn til de borgere man egentlig arbejder for at forbedre situationen for og skal facilitere gennem ordentlig sagsbehandling.

Det er min sammenfattende konklusion som snarlig uddannet socialrådgiver at der er brug for at humanistisk paradigmeskifte i beskæftigelsespolitikken og dens praksisudfoldelser i Danmark: – Det ville gavne både borgere og socialrådgivere og dermed samfundet.

PS:
På baggrund af den omfattende research vedr. anvendelsen af økonomiske sanktioner i Københavns kommune fik jeg TV2 Lorry til at rette de tal de bragte på hjemmesiden – sanktionsprocenterne var endnu højere end dem TV2 Lorry bragte for Københavns kommune – påvises det via min bacheloropgave og kilder.
Tak til TV2 Lorry.