Kilde: Folketingets hjemmeside
https://www.ft.dk/da/ofte-stillede-spoergsmaal/lov_hvad-er-en-lovbekendtgoerelse

En lovbekendtgørelse er en administrativ sammenskrivning af en oprindelig hovedlov og de efterfølgende ændringslove.
Mange af de lovforslag, som Folketinget vedtager, er ændringer af eksisterende love.
Hvis en lov er blevet ændret mange gange, vælger ministeriet ofte af praktiske grunde at skrive alle ændringerne sammen med den oprindelige lov. Den tekst kaldes en lovbekendtgørelse.
Behandlingen af en lovbekendtgørelse foregår altså ikke i Folketinget, men i et ministerium. De dele, lovbekendtgørelsen består af, er dog oprindeligt blevet behandlet og vedtaget i Folketinget.

Hvordan finder jeg forarbejderne til en lovbekendtgørelse?

Der findes ikke forarbejder til en lovbekendtgørelse.
Lovbekendtgørelser er en administrativ sammenskrivning af en oprindelig hovedlov og de efterfølgende ændringslove. Ministerierne udarbejder lovbekendtgørelser efter behov.
Lovbekendtgørelser bliver ikke behandlet i Folketinget. Derfor findes der ikke selvstændige forarbejder eller bemærkninger til en lovbekendtgørelse. Derimod findes der bemærkninger i lovforslagene til hver enkelt af de ændringslove, som er blevet skrevet sammen med hovedloven i lovbekendtgørelsen.

Kilde: https://www.ft.dk/da/ofte-stillede-spoergsmaal/lov_hvordan-finder-jeg-forarbejderne-til-en-lovbekendtgoerelse

Hvor finder jeg forarbejderne til en lov eller en paragraf?

Forarbejder er de bemærkninger, der hører til et lovforslag. Du finder dem på Folketingets hjemmeside eller på Folketingstidende.dk.
For at finde forarbejderne, skal du først finde det lovforslag, der ligger til grund for loven. Du skal bruge enten lovforslagets nummer eller lovens nummer. De to numre er ikke det samme. Hvis du kender nummeret, kan du forholdsvist nemt finde forarbejderne. Hvis du ikke kender den præcise reference, skal du først finde den.
Hvis du kender lovforslagsnummeret...
Hvis du kender det præcise lovforslagsnummer, kan du finde forarbejderne på Folketingets hjemmeside. Brug kvikopslaget på forsiden eller under venstremenuens ”Dokumenter”.
Indtast samling, dokumenttype og dokumentnummer.
På den næste side vælger du i venstremenuen ”Lovforslag som fremsat” eller andre relevante dokumenter til lovforslaget.

Kilde: https://www.ft.dk/da/ofte-stillede-spoergsmaal/lov_hvor-finder-jeg-forarbejderne-til-en-lov-eller-en-paragraf

Se mere på Folketingets hjemmeside

Hvor der ligger mange informationer:Love som fremsat, bemærkninger, spørgsmål vedr. fremsatte love, dokumenter, evidens/data – kort sagt: Et univers af viden om vores demokratiske Folkestyre
Kilde:
https://www.ft.dk/da/organisation/folketingets-adminstration/folketingets-oplysning/ofte-stillede-spoergsmaal

OG SÅ TALER JEG OM

Det fornuftige i at socialrådgiverstuderende/socialrådgivere undersøger:
Lovens tidsforløb fra 1.ste til 3 behandling.
Folketingssamlinger: Dem er der 2 år på et år og det er bare med at få vedtaget loven inde2 samlingen udløber - ellers er det en ommer...
Hvorfor det kan være en god ide at undersøge folketingets hjemmeside vedr. fremsatte love hvis man/k/hen .... vil skrive en bacheloropgave hvor man/k/hen.... kommer i dybden med lovstoffet og den parlamentariske styringskæde som der undervises i som pensum til socialrådgiver-uddannelsen. Det er et faktum at alle love i Danmark er politisk bestemte og derfor udtryk for politiske prioriteringer - det forhold miskendes på nogle professionshøjskoler i DK (I know it...!) selvom man/k/hen selv underviser om det.
Borgere kan også med fordele kigge nærmere på Folketingets hjemmeside og jeg fik selv indblik i at det var NPM-handlingsrationalet (eller paradigmet) der lå bag L53 som fremsat og indblik i de besparelsesberegninger der lå bag forslaget. De viste sig efterfølgende at blive kraftigt forrykket af refusionsændringer...

At opdage det kræver at man/k/hen bruger tid på at komme i dybden med stoffet - her er 3 minutters koncentration som jeg kan se at brugere typisk kan holde koncentrationen via data om visningerne om videoer på Youtube..IKKE NOK 🙂