mand læser kort i natur

Kilde: Børns Vilkår Svigtrapport 2021
https://bornsvilkar.dk/svigtrapport2021/

Citater fra Svigt rapporten 2021.
Fremhævninger: Aktiv socialraadgiver.dk
https://bornsvilkar.dk/svigtrapport2021/

Børn i fattigdom

De nyeste tal fra 2019 viser, at 59.700 børn lever i relativ fattigdom. For 21.200 børn har det stået på i tre år i træk – eller mere.

Det er en markant stigning siden 2017, hvor antallet var omkring 10.000 børn. Tallet dækker over store kommunale forskelle – og omfatter ikke COVID-19-perioden.

Hjemløshed

Hjemløse børn, der mangler voksne omsorgspersoner, en genkendelig dagsrytme og er usikre på, hvor de skal sove næste nat, er ikke et ukendt fænomen i Danmark. 40 børn og unge, der lever i en form for hjemløshed, har i perioden 15. august 2020 til 21. april 2021 henvendt sig til det nyåbnede børne-ungekrisecenter Joannahuset.
Den seneste nationale kortlægning af hjemløshed viste, at der i 2019 var 13 hjemløse børn under 18 år.
Det reelle omfang af hjemløse børn er uvist, fordi området er præget af et stort mørketal.

Børn i asylsystemet

Opholdslængden for børn på asylcentre er nu 984 dage og stiger fortsat.

Børns gennemsnitlige ophold på et asylcenter har været stigende de seneste år og er nu mere end tredoblet fra 2016 til 2020. Længerevarende ophold øger risikoen for psykiske lidelser og kan traumatisere børnene.

Sagsbehandling af børnesager

Coronakrisen har begrænset kontakten mellem socialrådgivere og udsatte børn og unge.

Unge, der har en hyppig kontakt med deres sagsbehandler oplever en højere grad af inddragelse i egen
sag.

Tal fra 2021 viser, at det fortsat halter med børneinddragelsen, og fire ud af ti har ikke haft den lovpligtige børnesamtale forud for afgørelsen i deres sag.

Børn i psykiatrien

Tal fra Region Hovedstadens Psykiatri viser, at et rekordhøjt antal børn og unge er blevet henvist til psykiatrisk udredning i 2020. Samtidig fortæller flere behandlingstilbud til børn og unge med psykiske lidelser om en stigende efterspørgsel under COVID-19. Antallet af patienter i psykiatrisk behandling i børne- og ungdomspsykiatrien har været kraftigt stigende siden 2010 – en stigning på 40 pct. frem til 2020. De seneste fire år har antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien været nogenlunde stabilt. Antallet af børn og unge, der får stillet en psykiatrisk diagnose er steget kraftigt de seneste ti år.

Hver femte samtale på BørneTelefonen handlede i 2020 om psykisk mistrivsel.

Sygdomsramte familier

Børn med en far eller mor, der er syg, mistrives i langt højere grad end deres jævnaldrende. Flere har lav livstilfredshed, de oplever oftere ensomhed, mobning, har mere skolefravær og klarer sig dårligere i skolen end jævnaldrende, som ikke har en forælder med en sygdom.
Flere har også selvskadende adfærd og selvmordstanker. Samtidig viser flere undersøgelser, at børn og unge med sygdomsramte forældre i mange tilfælde ikke får den hjælp og støtte, de har behov for.

Mobning

Nedlukning og hjemsendelse fra skole kan have mindsket den mobning, der foregår fysisk. Til gengæld er der sket en stigning i digital mobning, viser samtaler på BørneTelefonen. Her er antallet af samtaler om digital mobning mere end fordoblet under nedlukningen.

Samtidig er der flere, der føler sig ensomme. Det viser både samtaler på BørneTelefonen og en ny undersøgelse med fokus på nedlukningernes konsekvenser.

Skolegang

Elever, der har en psykiatrisk diagnose, består sjældnere 9. klasses afgangseksamen end andre unge. I 2018 afsluttede 48 pct. af eleverne med en psykiatrisk diagnose folkeskolens afgangsprøve, men det gjaldt for 87 pct. af eleverne uden en psykiatrisk diagnose. Det halter også med skolegangen for de børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet eller har en forebyggende foranstaltning. Af dem er det kun 30 pct., som afslutter folkeskolen med en afgangseksamen. I en årrække er det ikke lykkedes at sikre, at flere udsatte elever får en afgangseksamen. Værst står det til for børn og unge anbragt på institution.

Skilsmisse

COVID-19 kan have bidraget yderligere til de lange vente- og sagsbehandlingstider. Først i 2022 forventer Familieretshuset at komme sagspuklen til livs.

Alkohol og stofmisbrug i familien

Under COVID-19 har børn og unge af forældre med alkoholproblemer eller stofmisbrug i stigende grad efterspurgt rådgivning. Mindst fem pct. af alle børn i Danmark kommer fra et hjem med for meget alkohol. Disse børn trives dårligere end andre børn og kan have haft det særligt svært under COVID-19.

Seksuelle krænkelser

På BørneTelefonen var der i 2020 knap 1.900 samtaler om seksuelle krænkelser. Flere end hver femte af disse samtaler handlede om digitale seksuelle krænkelser. Det er en højere andel end året før, hvor det gjaldt for ca. 14 pct.

Der har været et fald i anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn i 2020. Fra 1.317 i 2019 til 1.197 i 2020. Samtidig har der været en lille stigning i anmeldelser om blufærdighedskrænkelser fra 1.544 i 2019 til 1.592 i 2020.

Vold

COVID-19-nedlukninger har forværret volden i voldsramte familier og forringet opsporingen af vold mod børn.

Hvert sjette barn i Danmark har været udsat for fysisk vold i hjemmet, og i mange af familierne har volden ændret karakter og hyppighed under nedlukninger i forbindelse med COVID-19.
Det viser flere opgørelser. Der findes dog ikke en fyldestgørende kortlægning af vold mod børn under pandemien.

I 2020 steg antallet af anmeldelser om psykisk vold mod børn og unge til 143 fra 53 i 2019. I 46 pct. af tilfældene var der i 2020 tale om børn under 10 år. Psykisk vold mod nære relationer blev strafbart i 2019.