lokalhistorisk fotos af patienter - de skulle også aktiveres

Kontanthjælpsloftet, 225-timers regler, og et hav af reformer, sondringen mellem værdigt og ikke værdigt trængende (rehabiliteringteam) og forskelsbehandling af borgere (Ghettoloven/-pakken)

DANSK SOCIALPOLITIK BYGGEDE I 1800-TALLET OG DET TIDLIGE 19 ÅRHUNDREDE

På sondringen mellem de værdigt trængende og de trængende.
Dem der var “værdigt trængende” kunne modtage/blive ydet hjælp til forsørgelse.

HER ER BEVISER PÅ AT DANSK SOCIALPOLITIK HAR KRYDSET SIT EGET SPOR:

>

Hattedamer fra overklassen i Ahlgade - Holbæk

Køretøj i Ahlgade 1895

  • Erstat “værdigt trængende” med ansøgere om kontanthjælp og jobcentrets opdeling af borgerne i henholdsvis “aktivitetsparate” og “jobparate”
  • Erstat fattiggården med et socialt boligbyggeri som er på Ghettolisten
    Borgere på overførselsindkomster fravælges i almennyttige boligorganisationer
  • Erstat sysselsætning med kommunal aktivering hvor aktiverede borgere udfører løntrykkeri godkendt af den Danske fagbevægelse
  • Politisk parti har tilhørsforhold til partipolitisk oplysningsforbund (AOF) der gerne aktiverer borgerne og tjener penge på det
  • Erstat hattedamer fra overklassen/middelklassen med frivillige sociale organisationer
    som baserer deres hjælp på en sondring mellem de “værdigt trængende” og de “trængende” og hvoraf nogle organisationer kræver at du er troende indenfor Kristendommen og tilmeldt folkekirken
  • Erstat tandpleje med gebis: Tænder og tandbehandling er ikke omfattet af den frie og lige adgang til sundhedssystemet
  • Erstat teksten over de nazistiske koncentrationslejre med “Arbeit mach frei” med intensionerne i flere lovgivninger om egen-forsørgelse
  • Erstat “løntrykkere” med gratis kommunalt aktiveret arbejdskraft der udfører arbejde for de kommunale vej og park afdelinger m.m.
  • Erstat fejemænd med kommunalt aktiverede borgere i selvlysende grønne veste som udfører arbejde for Vej og Park
    Vurder hvordan gruppen af borgere på overførselsindkomster behandles i medierne – sprogbruget..
  • Erstat hattedame-organisationer med sociale organisationer der er på massiv statsstøtte og som derfor ikke er kritiske på no0get tidspunkt
  • Pastoralmagten er afløst af sagsbehandlermagt og et system der agerer som en kritisk/fordømmende “Mor”
  • ulighedsskabende reformer der aktivt skaber børnefatigdom (225 timers reglen, fælles forsørgerpligt, kontanthjælpsloftet m.m.
Og der er en lige linje tilbage til for omkring 100 år siden og mere...

SE LISTE MED POLITISKE PARTIER DER HAR ANSVAR FOR REFORMER DER SKADER
Borgernes muligheder og aktivt skaber sociale problemer…

ANDRE SER DEN SAMME UDVIKLING/AFVIKLING

Fra hjemmesiden for Svendborg Forsorgshjem
Avisen.dk bringer i dag d. 9. april 2017 et interview med museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussen. Interviewet handler om fattigdomssyn og metoder til bekæmpelse af fattigdom før og nu og om “Skjulte Danmarkshistorier”.

Citat fra Avisen.dk

Historiker om behandling af fattige og udsatte: Minder om Danmark for 150 år siden

“Vi bruger fattiggårdens rammer til at fortælle om- og debattere fattigdom før og nu.
Noget af det, vi gør, er at påpege, at vi i dag forsøger at løse nogle af de samme problemer med fattigdom og socialt udsathed, som vi gjorde for 150 år siden, og at vi på nogle områder bruger metoder og værktøjer, der minder om dem, man brugte på fattiggården.”
Historiker om behandling af fattige og udsatte: Minder om Danmark for 150 år siden Jeppe Wichmann Rasmussen er museumsinspektør på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, og han påpeger en lang række ligheder mellem at være fattig i 1870 og 2017.

– Det skal være hårdt at være på kontanthjælp. Det må ikke være sjovt, for ellers er der nogle mennesker, som tror, at folk bare vil blive der og aldrig blive en del af det arbejdende fællesskab, siger han og uddyber:

– Det er en tanke, der ligner den, man havde på fattiggården. Det her sted skal være rædselsfuldt, og vi tager deres rettigheder fra dem, fordi så lærer de, at de er nødt til at bidrage.