Aktiv Socialrådgiver

Kilde: VEJ nr 105 af 23/10/2002
Beskæftigelsesministeriet
Førtidspensionsvejledningen

Vejledning om førtidspension fra 1. januar 2003

Selvforsørgelse

8. Hensigten med aktivlinien i socialpolitikken er at give borgerne mulighed for at forblive eller blive selvforsørgende. Med selvforsørgelse menes ikke, at den pågældende borger nødvendigvis skal kunne fungere i ordinær beskæftigelse. Hvis dette ikke er muligt, er det målsætningen, at borgerens arbejdsevne udvikles i et sådant omfang, at vedkommende kan blive selvforsørgende fx i et fleksjob.

Begrebet selvforsørgelse er således defineret i forhold til, om en person har en arbejdsevne, der muliggør beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, herunder efter overenskomsternes sociale kapitler eller i et fleksjob.

Det afgørende er, om borgeren har mulighed for enten at udføre en arbejdsindsats på det ordinære arbejdsmarked eller i et fleksjob og derigennem kan opnå en indtægt, der samlet set svarer mindst til minimumslønnen ved fuldtidsbeskæftigelse på det enkelte overenskomstområde, uanset hvordan arbejdsindsatsen er tilrettelagt.

Førtidspension er en forsørgelsesydelse til personer, som ikke kan blive selvforsørgende som følge af en varig nedsættelse af arbejdsevnen.

Førtidspensionsydelsen er uafhængig af tidligere indtægts- eller beskæftigelsesniveau. Personer, der har en arbejdsevne, der kan gøre dem i stand til at opnå en indtægt, der svarer til en 37 timers arbejdsindtægt indenfor et konkret arbejdsområde, er således i stand til at være selvforsørgende og kan derfor ikke tilkendes førtidspension. Indtægtens størrelse har ikke betydning heller ikke i forhold til pågældendes tidligere indtægtsforhold.

Personer, der tidligere har valgt at være deltidsbeskæftigede, skal også vurderes i forhold til, om arbejdsevnen ville kunne gøre pågældende i stand til at blive selvforsørgende.

Målet er, at flest muligt finder beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked i ustøttede stillinger. Det kan bl.a. ske ved at anvende overenskomsternes sociale kapitler, i forbindelse med arbejdsfastholdelse eller revalidering, så borgere med varig nedsættelse af arbejdsevnen kan opnå ustøttet beskæftigelse.

Først når disse muligheder er udtømte, skal borgere med varig nedsættelse af arbejdsevnen tilbydes støttet beskæftigelse (fleksjob med løntilskud). Kun hvis selvforsørgelse ikke er mulig, kan der tilkendes førtidspension.

Kilde: https://uim.dk/arbejdsomraader/statsborgerskab/udenlandske-statsborgere/betingelser/selvforsoergelse/
Citat:
“Selvforsørgelse

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man kan forsørge sig selv
Det betyder, at man ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 2 år.

Det betyder også, at man i de seneste 5 år ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på sammenlagt mere end 4 måneder.
De ydelser, som man ikke må have modtaget i de omtalte perioder, er bl.a. kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og integrationsydelse.

Man må dog godt have modtaget hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med eller træder i stedet for løn eller pension.

Hvis man modtager fx statens uddannelsesstøtte (SU), førtidspension eller folkepension eller bliver forsørget af sin ægtefælle/partner, er dette ikke en hindring for at få dansk statsborgerskab.
Herudover vil perioder på dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge) på mere end sammenlagt 4 måneder blive ‘lagt til’ den periode, som man skal have været selvforsørgende.

Perioder på dagpenge vil derfor ikke i sig selv være til hinder for at få dansk statsborgerskab. En ansøger må gerne modtage eller have modtaget dagpenge på det tidspunkt, hvor ansøgningen behandles.
Mulighed for dispensation

I visse tilfælde kan en ansøgning blive forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg, så Indfødsretsudvalget kan afgøre, om der skal gives dispensation fra reglerne om selvforsørgelse.

Forelæggelse for Indfødsretsudvalget kan fx ske, hvis ansøgningen samtidig forelægges vedrørende muligheden for dispensation fra kravet om danskkundskaber og kravet om bestået Indfødsretsprøve af 2021 som følge af sygdom. Det vil sige, at hvis man kan dokumentere sygdom (en langvarig funktionsnedsættelse) og ikke opfylder betingelserne vedrørende kravet om danskkundskaber og kravet om at have bestået Indfødsretsprøven af 2021 og ikke opfylder kravet om selvforsørgelse, så vil Indfødsretsudvalget desuden tage stilling til, om man kan få dispensation fra kravet om selvforsørgelse.

Hvis man opfylder kravet om danskkundskaber og kravet om at have bestået Indfødsretsprøven af 2021, men som følge af dokumenteret sygdom (en langvarig funktionsnedsættelse) ikke opfylder selvforsørgelseskravet, vil sagen også kunne forelægges for Indfødsretsudvalget med henblik på, at man kan få dispensation fra kravet om selvforsørgelse.

Desuden vil ens ansøgning eventuelt kunne blive forelagt Indfødsretsudvalget med henblik på dispensation i følgende situationer:

  • Hvis man har modtaget revalideringsydelse i stedet for SU, og hvor der er specielle forhold i sagen, som kan begrunde en forelæggelse.
  • Hvis man opfylder de øvrige betingelser for at få dansk statsborgerskab og har været selvforsørgende i en periode, hvorefter man på grund af helt særlige omstændigheder, fx en arbejdsulykke, i en periode modtager ydelser efter lov om aktiv social politik eller efter integrationsloven for derefter på ny at være selvforsørgende.
  • Hvis man er visiteret til et fleksjob, men modtager ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, fordi det ikke har været muligt for kommunen at finde et fleksjob.
  • Hvis man under graviditet/barsel og som følge af særlige omstændigheder ikke opfylder kravet om selvforsørgelse.
  • Hvis man har modtaget supplerende kontanthjælp efter princippet om gensidig forsørgerpligt.
  • Hvis man er meddelt optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, men i en afsluttet periode på mindre end 2 måneder har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke mulighed for at vurdere på forhånd, om du er omfattet af ovenstående betingelser, men du kan kontakte ministeriet, hvis du har generelle spørgsmål til betingelserne.

Selvforsørgende – Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Selvforsørgende er bl.a. et begreb, der anvendes i EU’s opholdsdirektiv for at beskrive en EU-borger, der hverken er arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, tjenesteyder, udstationeret eller studerende. Men som på anden vis råder over tilstrækkelige økonomiske midler til at kunne klare sig selv uden at blive en belastning for det sociale system i det EU-land, som han eller hun har bosat sig i.

Danske statsborgere, som ønsker at bo i andre EU-lande, kan f.eks. være selvforsørgende, hvis de lever af dagpenge fra en dansk A-kasse, af dansk SU, af en dansk pension eller førtidspension eller af indtægt fra et arbejde i Danmark.

En EU-borger kan også betragtes som selvforsørgende, hvis en anden person påtager sig at forsørge ham eller hende under opholdet. Denne mulighed kan bl.a. udnyttes af personer, som bor i Danmark, og som ønsker at få deres ægtefælle eller kæreste, der er EU-borger, hertil. I disse tilfælde kan EU-borgeren få udstedt registreringsbevis på Statsforvaltningen, hvis den herboende kæreste eller ægtefælle påtager sig og er i stand til at forsørge ham eller hende. Og parret behøver således ikke at søge om familiesammenføring og leve op til de mange krav, som der er for det.

EU´s medlemslande må ikke opstille større krav til indtægt, end hvad der svarer til den laveste sociale ydelse i det pågældende land. I Danmark betyder det, at en EU-borger råder over tilstrækkelige midler og dermed har ret til at bo i Danmark, hvis hans eller hendes indtægt svarer til starthjælpen, som er på cirka 5.000 kroner om måneden før skat. [1] (Dette er en forældet beløbsgrænse – gammel indlæg på Wikipedia – Red).

Kilde: FAKTA ARK 11. december 2015
J.nr.
Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse – Hvad sker der efter overgangen?

Boks 1. Definition af selvforsørgelse.

Selvforsørgelse er i analysen defineret som personer, der hverken har en lønudbetaling eller er offentligt forsørget. En person kan være selvforsørgende af flere forskellige grunde.
Nogle selvforsørgende har ganske enkelt ikke ret til offentlig forsørgelse, mens andre vælger at være selvforsørgende for eksempel for at være hjemmegående eller tage ud at rejse.
Personer, der opstarter selvstændig virksomhed og ikke udbetaler løn til sig selv, vil ligeledes indgå som selvforsørgende i denne analyse.

Kilde: Ankestyrelsen
https://ast.dk/beskaeftigelse/hvad-handler-din-klage-om/tilbud-til-ledige

Tilbud til ledige

Ledige borgere kan få forskellige tilbud, som kan hjælpe dem til at blive selvforsørgende.
Jobcentret kan give ledige borgere tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud med henblik på, at den ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Tilbud om vejledning og opkvalificering kan bestå af uddannelse, kurser, og særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb.
Tilbuddene skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.
Et tilbud skal desuden udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.
Ankestyrelsen behandler klager over jobcentrets afgørelser om tilbud.

Sidst opdateret 14.12.2020

Kilde: https://nyidanmark.dk/da/Applying/Residence%20as%20EU%20Swiss%20or%20Nordic%20citizen/EU%20Self%20support
Hvad betyder det at være en person med tilstrækkelige midler?

I forhold til at have opholdsgrundlag efter EU-reglerne indebærer det at være en person med tilstrækkelige midler, at du er selvforsørgende og dermed råder over midler eller indtægter til dit og din families underhold i et omfang, der betyder, at du ikke kan forventes at falde det offentlige til byrde. Midlerne og indtægterne er som udgangspunkt dine egne. Det er dog også muligt, at en anden person, f.eks. et familiemedlem, der har midlerne til det, påtager sig at forsørge dig.

Forside
Beskæftigelse
Artikler om Beskæftigelse
Sygedagpenge
Artikel: Er man uarbejdsdygtig, når arbejdsevnen er uafklaret?

Artikel: Er man uarbejdsdygtig, når arbejdsevnen er uafklaret?

Kommunen kan ikke standse sygedagpengeudbetalingen alene med den begrundelse, at den sygemeldte vil kunne arbejde på deltid, når den sygemeldtes arbejdsevne ikke er afklaret.

Af fuldmægtig Marie-Louise Jensen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, oktober 2015

Svaret på spørgsmålet, om man er uarbejdsdygtig, når arbejdsevnen er uafklaret, er altså ja. Det er konklusionen i Ankestyrelsens principafgørelse 32-15.

Sygedagpengeloven siger nemlig, at en person ikke har ret til sygedagpenge, når den helbredsmæssige tilstand er stationær og det er afklaret, at personen ikke har behov for

  • revalidering
  • ressourceforløb
  • fleksjob eller
  • førtidspension

Men kommunen kan altså ikke standse sygedagpengeudbetalingen alene med den begrundelse, at den sygemeldte vil kunne stille sig til rådighed på det ordinære arbejdsmarked på deltid.

Man skal være uarbejdsdygtig for at få sygedagpenge

Det er en grundlæggende betingelse for ret til sygedagpenge, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Den dag, personen bliver helt arbejdsdygtig, har vedkommende ikke længere ret til sygedagpenge. Hvis personen bliver delvist arbejdsdygtig, har vedkommende kun ret til delvise sygedagpenge.

En særlig regel i sygedagpengeloven fastslår, at retten til sygedagpenge allerede ophører, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen vurderer, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Det kaldes reglen om stationær tilstand.
Sygedagpengeudbetalingen kan altså først stoppe som følge af reglen om stationær tilstand, når det er afklaret, at den sygemeldtes arbejdsevne ikke kan blive bedre gennem behandling, og der ikke er behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Desuden fastslår principafgørelsen, at vurderingen af uarbejdsdygtighed er den samme, uanset på hvilket tidspunkt i forløbet, den sker.

Sygedagpengeloven opererer med et begreb, der hedder revurderingstidspunktet. Heraf følger en tidsbegrænsning for retten til sygedagpenge. Den indtræder ved udløbet af en kalendermåned, når den sygemeldte har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Kommunen skal forinden revurderingstidspunktet have truffet afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at forlænge sygedagpengeudbetalingen. Forlængelse af udbetalingen forudsætter, at betingelserne herfor er opfyldte. Det gælder, selvom den sygemeldte stadig er uarbejdsdygtig.

Sagerne, der ligger til grund for principafgørelsen

Principafgørelsen handler om to sager, hvor kommunen vurderede, at de sygemeldte ikke havde ret til sygedagpenge, fordi de burde kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked på deltid.

Ankestyrelsen ændrede afgørelsen i den første sag

I den første sag havde den sygemeldte forhøjet levertal, forstørret lever, kronisk betændelse i bugspytkirtlen, degenerative discusforandringer, discusprolaps uden egentlig tryk på nerver og føleforstyrrelser i ben på grund af nervebetændelse. Den sygemeldte havde været i stand til at arbejde 20 timer om ugen i en praktik, der blev gennemført under sygemeldingen.

Kommunen vurderede, at den sygemeldte ikke var uarbejdsdygtig på baggrund af de lægelige oplysninger og den arbejdsevne, som han havde udvist. Kommunen tilføjede, at det ikke er et krav for arbejdsdygtighed, at personen kan arbejde 37 timer om ugen. Det er nok, at personen kan arbejde det antal timer, der giver mulighed for at være selvforsørgende.

Ankestyrelsen ændrede afgørelsen, da den sygemeldte på baggrund af den udviste arbejdsevne ikke var fuldt arbejdsdygtig. Kommunen kunne desuden ikke standse sygedagpengene med henvisning til reglen om stationær tilstand. I den forbindelse lagde vi vægt på, at man på baggrund af de foreliggende oplysninger om helbred og afklaring ikke kunne konkludere, at tilstanden var stationær, og at den sygemeldte ikke havde ret til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Vi hjemviste desuden sagen til kommunen til vurdering af, om betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen var opfyldte på revurderingstidspunktet.

Ankestyrelsen pålagde kommune at indhente lægelige oplysninger i den anden sag

Anden sag i principafgørelsen handler om en kvinde, der tidligere havde været sygemeldt på grund af bipolar, affektiv lidelse – det, der tidligere blev kaldt en manio-depressiv diagnose. I forbindelse med en ny sygemelding indhentede kommunen ikke nye lægelige oplysninger. Kvinden havde under sygemeldingen deltaget i en virksomhedspraktik, hvor hun maksimalt arbejdede 24 timer om ugen. Kommunen traf på denne baggrund afgørelse om, at kvinden var arbejdsdygtig.

Ankestyrelsen vurderede, at det ud fra de foreliggende oplysninger ikke var muligt at vurdere, om kvinden var uarbejdsdygtig. Vi hjemviste derfor sagen til kommunen, for at kommunen skulle indhente en lægelig vurdering af, om sygdommen påvirkede funktionsevnen, og om den helbredsmæssige tilstand var stationær. Desuden skulle kommunen indhente oplysninger om prognosen for tilstanden.

Herefter skulle kommunen tage stilling til, om kvinden var uarbejdsdygtig, og om hun i så fald opfyldte betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen på revurderingstidspunktet.

Eksempel – kommunen kan ikke standse udbetalingen efter bestemmelsen om stationær tilstand

En person med angst har under sin sygemelding kunnet arbejde 19 timer om ugen i sit hidtidige arbejde som pædagog. Den sygemeldtes psykiater har oplyst, at der ikke er flere behandlingsmuligheder, og den helbredsmæssige tilstand er derfor stationær.

Den sygemeldtes arbejdssted har dog ikke opfyldt de nødvendige skånebehov i forhold til angstlidelsen, og det er derfor usikkert, om arbejdsevnen kan øges for eksempel gennem andre arbejdsopgaver.

Kommunen kan ikke standse sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om stationær tilstand, da der er brug for en nærmere afklaring af arbejdsevnen for at vurdere, om borgeren har brug for erhvervsrettede foranstaltninger for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Eksempel – kommunen skal standse udbetalingen efter bestemmelsen om stationær tilstand

En sygemeldt har i to praktikker udvist en arbejdsevne på cirka 25 timer om ugen. Den helbredsmæssige tilstand er stationær, og praktikkerne har været i overensstemmelse med den sygemeldtes skånebehov og må anses for at have givet et retvisende billede af arbejdsevnen.

Der er ikke mulighed for en udvikling af arbejdsevnen, og kommunen vurderer på denne baggrund, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

I dette tilfælde skal kommunen standse sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om stationær tilstand, og borgeren må stille sig til rådighed på arbejdsmarkedet 25 timer om ugen.

Sidst opdateret 17.11.2020

“Satser for 2022

Her kan du finde satser for offentlige forsørgelsesydelser. Satserne gælder fra 1. januar 2022, medmindre andet er anført.
https://bm.dk/satser/satser-for-2022/