Hattedamer fra overklassen i Ahlgade - Holbæk

Vejledning om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp
VEJ nr 10013 13/10 2016
Ministerium: Beskætigelsesministeriet
Journalnummer: Beskætigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutering,

Indledning
I denne vejledning gøres mere generelt rede for regler og praksis vedrørende rådighed og sanktioner for
personer, der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp- eller kontanthjælp.

Side: 40

 

3. Sanktioner
Bestemmelser om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne findes i §§ 35-44 i lov
om aktiv socialpolitik.
Som udgangspunkt gælder reglerne for alle målgrupper, dvs. at personer, der modtager hjælp som uddannelsesparate
eller jobparate, og personer, der modtager hjælp som aktivitetsparate, sanktioneres efter
ens principper.
Kommunen skal dog være opmærksom på, at der er forskel i de forskellige målgruppers rådighedsforpligtelse.
Der er derfor også forskel i de rimelige grunde, en person kan have til ikke at stå til rådighed.
For udsatte integrationsydelses-, uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere skal sanktionerne således
anvendes på en måde, der tager højde for, at de ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der
stilles.
Reglerne i §§ 36-44 i lov om aktiv socialpolitik opregner udtømmende, hvilke hændelser der kan medføre
fradrag i, nedsættelse, ophør eller tilbagebetaling af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Det betyder, at kommunen ikke kan give en sanktion, hvis hændelsen ikke er nævnt i §§ 36-44.
I principafgørelse 85-14 fandt Ankestyrelsen, at der skal være sikker hjemmel i loven for at sanktionere
en konkret hændelse. Aktivlovens §§ 36-44 opregner således udtømmende, hvilke hændelser der kan medføre
fradrag i, nedsættelse, ophør eller tilbagebetaling af uddannelses- eller kontanthjælp, og kommunen
kan ikke give en sanktion, hvis hændelsen ikke er nævnt i §§ 36-44.
Baggrunden er, at integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp er borgerens forsørgelsesgrundlag.
Når kommunen giver en borger en sanktion for manglende overholdelse af rådighedsreglerne,
kan det have stor betydning for borgerens og dennes families økonomiske situation. Navnlig kan en afgørelse
om sanktion, der strækker sig over tid, være velfærdstruende for borgeren og familien. Der skal derfor
være sikker hjemmel i loven for at sanktionere en konkret hændelse, jf. §§ 36-44 i lov om aktiv socialpolitik.
Principafgørelse 88-14 understreger bl.a., at kommunen skal sørge for, at alle betingelserne for at kunne
give en sanktion er opfyldt. Det skal ske, inden kommunen træffer afgørelse om at foretage fradrag i borgerens
uddannelses- eller kontanthjælp, fordi borgeren er udeblevet fra sit tilbud. Det betyder, at kommunen
inden den træffer afgørelse skal sikre sig:
– at afgivelsen af tilbuddet er gyldigt
– at borgeren samtidig med afgivelsen af tilbuddet har fået en fyldestgørende skriftlig vejledning om
sanktionen

– at sagen er tilstrækkelig oplyst til, at kommunen kan vurdere, om borgeren har haft en rimelig grund til
at udeblive, og
– at borgeren er partshørt.
Det gælder for alle uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, uanset hvilken visitationskategori,
de er omfattet af.
Kravet om, at alle betingelserne for at kunne give en sanktion skal være opfyldt, jf. ovennævnte principafgørelse88-14, vil også omfatte modtagere af integrationsydelse.