Ankestyrelsen - Aktiv Socialrådgiver - Digital formidling

ER DU ELLER NOGEN DU KENDER BLEVET UNDERSØGT AF EN PSYKOLOG ANSAT PÅ ET JOBCENTER ? DENNE SAG ER MEGET MEGET VIGTIG FOR ALLE AKTIVEREDE BORGERE I DANMARK?

ER du en aktør indenfor den “sociale modstandsbevægelse” i Danmark eller en aktør der arbejder med borgernes retssikkerhed bør du dele/læse og sprede kendskabet til at psykologer ikke må arbejde med undersøgelser i.f.b.m. aktiveringsager.


J.nr. 22-15867 Ankestyrelsen Nyhedsbrev december 2022
https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase/udtalelse/0ef2a51d-0b03-4c1e-a41f-2ed8399920be

Fremhævninger: Aktivsocialraadgiver.dk

Ankestyrelsens brev til Middelfart Kommune

Tilsynsudtalelse om Middelfart Kommunes brug af psykologundersøgelser i jobcentret
Vi vender hermed tilbage i sagen om Middelfart Kommunes brug af psykologundersøgelser i jobcentret.
Sagen har givet Ankestyrelsen anledning til at vurdere, om Middelfart Kommunes praksis er i overensstemmelse med reglerne.

Resumé

Ankestyrelsen vurderer, at Middelfart Kommune handler i strid med lovgivningen ved at have en praksis, hvor en internt ansat psykolog foretager undersøgelser af borgerne i forbindelse med kommunens behandling af beskæftigelsessager.
Vi beder byrådet i Middelfart Kommune om inden to måneder at oplyse, hvad vores udtalelse giver byrådet anledning til.

Sagens oplysninger
[A] skrev til Ankestyrelsen den 31. marts 2022.
[A] oplyste, at Middelfart Kommune benyttede sig af en internt ansat psykolog til undersøgelse af borgere i forbindelse med en beskæftigelsesrettet indsats. [A] havde i den forbindelse vedlagt en pjece fra Middelfart Kommune, hvoraf følgende bl.a. fremgik:
1. december 2022

”I jobcentret er der ansat en psykolog. Nogle borgere får aldrig noget at gøre med denne faggruppe, mens andre kommer til en eller flere samtaler, eventuelt en psykologisk undersøgelse eller et holdforløb.
[…]

Psykologiske undersøgelser
En psykologisk undersøgelse er et bidrag til den samlede vurdering i jobcentret. Den belyser dine muligheder på arbejdsmarkedet og udgør desuden et grundlag for, at der kan tages de relevante hensyn på en arbejdsplads eller i forbindelse med en uddannelse.
Undersøgelsen indeholder forskellige opgaver (”tests”), som kan beskrive både de stærke og de mindre stærke sider, du har at trække på i forhold til et arbejdsliv. Det drejer sig om sproglige (boglige) og mere praktiske evner samt personlighedsmæssige forhold, der samlet set indvirker på, hvordan du håndterer krav og vanskeligheder.”
Ankestyrelsen bad den 25. april 2022 Middelfart Kommune om en udtalelse.

Middelfart Kommune har den 19. maj 2022 sendt en udtalelse.
Følgende fremgår blandt andet af udtalelsen:
”[A] mener, at vi anvender en retssikkerhedsmæssigt betænkelig praksis, da vi anvender en intern ansat psykolog til undersøgelse af borgere i forbindelse med en beskæftigelsesrettet indsats. De mener ligeledes, at der ikke er lovhjemmel til denne praksis i beskæftigelseslovgivningen.
Formålet med iværksættelse af en psykologisk undersøgelse var med henblik på en nærmere belysning af [B] skånehensyn, herunder coping strategier for at kvalificere en beskæftigelsesrettet indsats i form af en afklarende praktik.

Det skal ses i lyset af, at [B] ikke ser sig i stand til at deltage i nogen former for beskæftigelsesrettede tiltag, herunder at der reelt ikke er en beskrivelse af relevante skånehensyn, som skal medvirke til at afdække vigtige rammer for en individuelt tilpasset indsats. Vores vurdering er foretaget på baggrund af at der er behov for at udvikle og klarlægge [B] arbejdsevne med henblik på at afdække hans mulige fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet.

Denne vurdering mener vi er i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis og er understøttet i jeres afgørelse fra november 2021, hvor I vurderer, at [B] ikke er i målgruppen for førtidspension, og at der bør iværksættes et individuelt tilpasset forløb. Se eventuelt bilag 1.
Vi vurderer, at vores sagsskridt i form af iværksættelse af en psykologisk undersøgelse blandt andet tager afsæt i en tæt dialog med [B]’ praktiserende læge.

Vi har spurgt direkte ind til hvad dennes vurdering var i forhold til udarbejdelse af en psykologisk undersøgelse, herunder om denne kunne bidrage til at kvalificere kortlægning af beskæftigelsesrettede indsats og bidrage til at et afklarende forløb netop kunne tilpasses så individuelt og skånsomt som muligt.
[B]’ praktiserende læge har klart givet udtryk for relevans af en sådan undersøgelse og bakkede op omkring den.

Det skal understreges at Jobcenteret ikke havde intentioner om at iværksætte en psykologisk undersøgelse såfremt [B]’ læge ikke vurderede at denne var relevant, ligesom vi henviser, til at vi havde aftalt med [B]’ læge at undersøgelsen skulle iværksættes såfremt [B] ønskede at deltage i denne. Vi henviser til bilag 4 vedrørende vores samtale med [B]’ praktiserende læge af den 2. og 4. februar 2022.
[…] Vores intention og håb har været, at en psykologisk undersøgelse kunne biddrage til at kvalificere den beskæftigelsesrettede indsats, og netop bidrage til udvikling af sagens videre forløb, og at [B] på den måde kunne opnå en nærmere afklaring. Vi anerkender hans situation og har ikke haft til hensigt at undersøgelsen kunne være til ugunst for ham.
Vi har henvist til psykologisk undersøgelse for at oplyse sagen yderligere, der har ikke været tale om en indsats, som kunne få konsekvenser i forhold til [B] ydelse, såfremt han ikke deltog. Videre har vi accepteret, at bisidder fra [A] kunne deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen blev imidlertid ikke foretaget, da [B] efter få minutter forlod mødet med psykologen. Vi henviser til vedlagte bilag 5 vedr. psykologens notat 15. marts 2022.

Vi er opmærksomme på at i sager om jobafklaring, kan eventuelle psykologiske undersøgelser iværksættes efter samråd med klinisk funktion. Vores vurdering har i den forbindelse været, at den psykologiske undersøgelse var et sagsskridt, for at kvalificere og forberede en beskæftigelsesrettet indsats, som skulle iværksættes efter afslag på ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag.”

Reglerne

Følgende fremgår af bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v., § 5, stk. 1-2:
”§ 5. Den sundhedsperson, der yder sundhedsfaglig rådgivning, kan ikke selv indhente yderligere oplysninger i sagen til brug for den sundhedsfaglige rådgivning.
Stk. 2. Den sundhedsperson, der varetager opgaven med at yde sundhedsfaglig rådgivning, må ikke foretage undersøgelse eller behandling efter sundhedslovgivningen som led i rådgivningen. Sundhedspersonen kan således ikke ændre eller stille nye diagnoser som led i den sundhedsfaglige rådgivning.”
Følgende fremgår af bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension, seniorpension m.v., § 2:
”§ 2. Ved sundhedsfaglig rådgivning forstås den rådgivning om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse, jf. bekendtgørelsens kapitel 3 og § 26, som klinisk funktion yder på baggrund af sagens oplysninger i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, i løbende sager, hvor borgeren er i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, modtager tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller modtager førtidspension, i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge samt i sager om seniorpension. Sundhedsfaglig rådgivning efter bekendtgørelsens kapitel 3 ydes altid af en sundhedskoordinator.
Stk. 2. Ved sundhedsfaglig vurdering forstås den vurdering af borgerens helbredsmæssige muligheder for arbejde eller uddannelse, jf. bekendtgørelsens kapitel 4 og § 27, som klinisk funktion yder i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager, hvor borgeren er i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, modtager tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller modtager førtidspension, i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge samt i sager om seniorpension.

Klinisk funktion afgiver den sundhedsfaglige
vurdering i form af en speciallægeattest på baggrund af en konsultation med borgeren.”
Følgende fremgår af vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet:
”1. Indledning
[…] Ved sundhedsfaglig rådgivning forstås i denne sammenhæng typisk den rådgivning om borgerens muligheder for at arbejde, som sundhedspersoner yder på baggrund af sagens oplysninger.
Ved sundhedsfaglig vurdering forstås typisk den vurdering af borgerens helbredssituation, som kommunen rekvirerer i form af lægeattester og speciallægeattester.”
”2.2. Sundhedsfaglig rådgivning
[…] Det er vigtigt, at kommunen etablerer den sundhedsfaglige rådgivning, så den ligger inden for rammerne af den gældende lovgivning. Det er blandt andet helt centralt, at kommunen er opmærksom på, at lægelig undersøgelse og behandling ikke må indgå i den sundhedsfaglige rådgivning, men skal foregå i sundhedssystemet, fx hos borgerens egen læge.
I bekendtgørelsens [bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v.] § 4, stk. 1, er det fastsat, at den sundhedsfaglige rådgivning alene kan gives i forhold til borgerens mulighed for arbejde eller uddannelse.”
”3.2. Sundhedsfaglig rådgivning
I rehabiliteringsteamsager kan kommunerne efter de gældende regler i organiseringslovens § 15, stk. 1, nr. 1, alene benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion og fra borgerens praktiserende læge. Det vil sige i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændige erhvervsdrivende, førtidspension og sygedagpenge (kategori 3).

Det betyder bl.a., at sundhedsfaglig rådgivning fra andre sundhedspersoner end sundhedspersoner fra regionen, f.eks. kommunalt ansatte sundhedspersoner ikke må tillægges betydning i behandlingen af de typer af sager, der er nævnt i § 15, stk. 1. Det gælder også sundhedsfaglig rådgivning fra andre sundhedspersoner, der er indhentet på et tidspunkt, hvor sagen ikke hørte til de typer af sager, der er nævnt i § 15, stk. 1.”
”4.2. Sundhedsfaglig rådgivning
Den kliniske funktion i regionen skal bistå kommunerne med sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændige erhvervsdrivende, førtidspension og i sygedagpengesager (kategori 3), jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v.”

Sådan vurderer vi sagen

På baggrund af sagens oplysninger er det Ankestyrelsens vurdering, at Middelfart Kommunes interne psykolog udfører opgaver, der har karakter af lægelige undersøgelser.
Ankestyrelsen vurderer derfor, at Middelfart Kommune handler i strid med lovgivningen ved at have en praksis, hvor en internt ansat psykolog foretager undersøgelser af borgerne i forbindelse med kommunens behandling af beskæftigelsessager.

Vi lægger vægt på, at det fremgår af pjece fra Middelfart Kommune, at kommunens interne psykolog blandt andet udfører psykologiske undersøgelser. Det beskrives, at de psykologiske undersøgelser er et bidrag til den samlede vurdering i jobcentret.

Vi lægger desuden vægt på, at det fremgår af Middelfart Kommunes udtalelse til Ankestyrelsen, at formålet med iværksættelse af en psykologisk undersøgelse i den konkrete sag var at oplyse sagen yderligere, herunder en nærmere belysning af borgerens skånehensyn.

Det følger af bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v. § 5, stk. 2, at den sundhedsperson, der yder sundhedsfaglig rådgivning, ikke må foretage undersøgelse eller behandling efter sundhedslovgivningen.

Det fremgår desuden af vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, at kommunen skal være opmærksom på, at lægelig undersøgelse og behandling ikke må indgå i den sundhedsfaglige rådgivning, men skal foregå i sundhedssystemet.

Vi beder om byrådets bemærkninger til vores udtalelse

Ankestyrelsen beder byrådet i Middelfart Kommune om inden to måneder at oplyse, hvad vores udtalelse giver byrådet anledning til.
Vi offentliggør denne udtalelse på www.ast.dk i anonymiseret form.
Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed
Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det står i § 48, stk. 1, i kommunestyrelsesloven.
Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. Det står i § 50 i kommunestyrelsesloven.

Kopi er sendt til:
[A] 8
Vi har anvendt:
Lovbekendtgørelse om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven) nr. 47 af 15. januar 2019
Bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension, seniorpension m.v. nr. 2236 af 29. december 2020
Bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v. nr. 1556 af 23. december 2014
Vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet nr. 10047 af 25. november 2019