Kilde: Wikipedia.
Dette indgår i den omfattende samling af 133 filosoffer, sociologer og teoretikere der kan købes via siden produkter – Pdf-dokumenter
Oversættelse og fremhævninger: Aktivsocialraadgiver.dk
Citat:
Michael Dunlop Young 9. august 1915 – 14. januar 2002 var en britisk sociolog, social aktivist og politiker, der opfandt udtrykket “meritokrati”.
I 1958 skrev Young også den indflydelsesrige satire The Meritocracy’s Rise, oprindeligt for Fabian Society, som nægtede at offentliggøre den.
I det mønter han ordet “meritokrati”, som han gav negative konnotationer til, og han blev skuffet over, hvordan konceptet blev betragtet som et opnåeligt koncept, der er værd at forfølge.
I 1987 grundlagde han Open College of the Arts og forvirrede kritikere, der fastholdt, at kunsten ikke kunne undervises i fjernmetoder.
Han grundlagde også Language Line, en telefonfortolkningsvirksomhed, for at gøre det muligt for ikke-engelsktalende mennesker at have lige adgang til offentlige tjenester.
Han plejede arbejdet hos mange yngre forskere og “sociale iværksættere” og grundlagde skolen for sociale iværksættere i 1997.
Aspekter af Youngs arbejde udvikles af Young Foundation, skabt ved fusionen af hans Institute of Community Studies og hans Mutual Aid Center under ledelse af Geoff Mulgan.
OM MERITOKRATI – FRA WIKIPEDIA
Meritokrati (af merit, fra latin: mereō, “jeg fortjener”, og -krati, fra oldgræsk: κρατος, krátos – “styre”) er en politisk styreform hvor magten uddeles til dem der anses for at fortjene den, altså på basis af merit.[1] Hvad der skal give merit er et subjektivt valg, hårdt fysisk arbejde eller vedholdenhed i sådan et arbejde anses fx ikke som merit. Ligesom det at turde have et risikofyldt arbejde som fx soldat eller politimand heller ikke anses som merit.
Man kan få magten i et sådant system ved at klare sig godt i eksaminationer og/eller ved at kunne demonstrere indsigt, kunnen, viden og erfaring inden for et relevant område.
Princippet er, at “dem der fortjener magten (dem med størst merit) har magten”, men det kan være vanskeligt at vurdere hvem, der har størst merit, idet der ikke nødvendigvis er fastlagt en metode, der fortæller hvordan man skal vurdere folk, og hvad man skal vurdere folk på baggrund af. I dag er den mest almindelige form for vurdering af meritter universitetsuddannelsen, akademiske bedrifter og erhvervserfaring.
Termen meritokrati blev brugt for første gang af den britiske politiker og sociolog Michael Young i hans satiriske essay The Rise of the Meritocracy (1958), hvor termen havde en udpræget negativ ladning. Konceptet stammer dog helt tilbage fra det 6. århundrede f.Kr. i Kina hvor den kinesiske filosof Konfutse udtænkte tanken om at magten skulle have hjemmel i merit, hvilket førte til et kinesisk administrativt meritokrati med eksaminationer af de offentlige ansatte.I det 4. århundrede f.Kr. talte de græske filosofer Platon, Sokrates og Aristoteles også for meritokrati i og med de talte for at de vise, altså filosofferne, skulle regere. I det 7. århundrede efter Muhammads død blev Rashidun-kalifatets valg og lederskab baseret på merit. I det 17. århundrede spredes meritokratiet som koncept fra Kina til det britiske Indien og derefter til det kontinentale Europa og USA. Voltaire og François skrev positivt om ideen. Den første europæiske stormagt som implementerede meritokratiske embedseksamener var det britiske Imperium i deres administration over Indien. I det 19. århundrede blev det danske tidlige enevælde i stadig højere grad gjort meritokratisk siden der blev indført en juridisk og teologisk embedseksamen som forudsætning for adgang til offentligt embede. I USA blev “the Pendleton Civil Service Reform Act” gennemført, hvilket betød at embedsjob skulle baseres på merit, gennem konkurrencedygtige embedseksamener. De australske offentlige universiteter fik i selv samme periode meritokratiske idealer. I det 20. århundrede markerede Erik Scavenius, Danmarks 27. statsminister, starten på meritokratiets indtog i dansk politik.