OVERSIGT OVER REFORMER MED BETYDNING FOR DET SOCIALE OMRÅDE ER I SIN GRUNDFORM BASERET PÅ INDLÆG I AVISEN.DK AF LISBETH RIISAGER HENRIKSEN.
Gengivet med tilladelse fra blogger & forfatter Lisbeth Riisager Henriksen der er en af de mest vidende personer i Danmark når det handler om L53 reform af førtidspension og fleksjob - hende kårede jeg år 2019 som årets sociale frontkæmper.
DER ER TILFØJET FLERE OPLYSNINGER OM STRUKTURREFORMEN OG SIDSTE SIDE OM BEVÆGELSEN FRA WELLFARE TIL WORKFARE
Som jeg skrev bacheloropgave om med udgangspunkt i L53 Reform af førtidspension- og fleksjob 2013, med fokus på Københavns kommune, - slaget om "Job"center Lærkevej m.m.
2007
KOMMUNALREFORM/ (STRUKTURREFORMEN
Var en aftale om sammenlægning af kommuner og fra amter til regioner: Erstatning af 14 amter med 5 regioner.
Har blandt andet betydet, at det specialiserede handicapområde blev lagt over fra amterne til de nye kommuner, og at mange kommuner efterfølgende har valgt at benytte egne tilbud frem for de allerede eksisterende specialiserede tilbud.
Det har betydet tab af ekspertise – for eksempel i forbindelse med genoptræning efter hjerneskade.
Endvidere forringet statsrefusion til kommuner af udgifter til overførselsindkomster, serviceydelser og hjælpemidler. Reformen er fuldt indfaset nu – med konsekvenser for, hvad kommunerne vil bevillige.
Har blandt andet betydet, at det specialiserede handicapområde blev lagt over fra amterne til de nye kommuner, og at mange kommuner efterfølgende har valgt at benytte egne tilbud frem for de allerede eksisterende specialiserede tilbud.
Det har betydet tab af ekspertise – for eksempel i forbindelse med genoptræning efter hjerneskade.
Endvidere forringet statsrefusion til kommuner af udgifter til overførselsindkomster, serviceydelser og hjælpemidler. Reformen er fuldt indfaset nu – med konsekvenser for, hvad kommunerne vil bevillige.
Bag aftalen stod V, K og DF.
Aftalen er udmøntet i en lovpakke bestående af ca. 50 lovforslag.
Udover forligspartier blev over halvdelen af lovforslagene støttet af flere andre partier.
Trådte i kraft 1. januar 2007.
Wikipedia
Strukturreformen er navnet på aftalen om omlægning af hele den offentlige sektor i Danmark, deriblandt:
Sammenlægning af 271 kommuner til et antal på 98, Erstatning af 13 amtskommuner med 5 regioner
Erstatning af 15 statsamter med 5 statsforvaltninger (fra 2013 éen statsforvaltning)
Nedlæggelse af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S).
Strukturreformen blev endeligt godkendt af partierne i Folketinget den 16. juni 2005 og trådte efter ministeriel bekendtgørelse, som blev undertegnet den 29. juni 2005 af indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, i kraft den 1. juli 2005.
2010
DAGPENGEREFORM
Dagpengeperioden blev sat ned fra 4 til 2 år.
Optjenings- og genoptjeningskravet for ret til dagpenge blev ændret, så ledige nu skulle arbejde 52
uger inden for 3 år for at genoptjene retten til dagpenge, mens kravet tidligere var 26 uger.
Optjenings- og genoptjeningskravet for ret til dagpenge blev ændret, så ledige nu skulle arbejde 52
uger inden for 3 år for at genoptjene retten til dagpenge, mens kravet tidligere var 26 uger.
Bag loven stod V, K, LA, DF og R.
Trådte i kraft 1. juli 2010.
Link:
2012
KL-AFTALE OM LOKALE SERVICENIVEAUER
(Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område)
I økonomiaftalen for 2012 mellem VK-regeringen og KL i juni 2011 forpligtede den daværende regering sig til at fremsætte lovforslag, der skulle fastslå kommunernes lokale råderum for at vælge lokale serviceniveauer inden for det specialiserede handicapområde for voksne. SRSF-regeringen fremsatte og vedtog et sådant lovforslag.
Loven gav kommunerne mulighed for at sætte økonomi over borgernes behov og direkte vægte økonomiske hensyn i sagsbehandlingen.
I økonomiaftalen for 2012 mellem VK-regeringen og KL i juni 2011 forpligtede den daværende regering sig til at fremsætte lovforslag, der skulle fastslå kommunernes lokale råderum for at vælge lokale serviceniveauer inden for det specialiserede handicapområde for voksne. SRSF-regeringen fremsatte og vedtog et sådant lovforslag.
Loven gav kommunerne mulighed for at sætte økonomi over borgernes behov og direkte vægte økonomiske hensyn i sagsbehandlingen.
Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.
Trådte i kraft 1. september 2012.
Link:
https://arbejderen.dk/artikel/2011-06-11/fakta-det-f-r-kommuner-og-regioner-i-2012
2012
LOV OM OFFENTLIG DIGITAL POST
Lov om Offentlig Digital Post Loven betød tvungen digital postkasse for alle juridiske enheder med CVR-nummer, det være sig virksomheder, foreninger og organisationer.
Den betød også tvungen digital post for alle borgere, bortset fra, at der undtagelsesvist kan søges fritagelse.
Selv de, der blev fritaget, skal bruge digital kommunikation, hvis de skal søge om ydelser eller andre ting hos det offentlige.
Borgere, der ikke selv kan finde ud af at håndtere digitaliseringen, presses og ydmyges derved. For mange ældre mennesker samt andre med handicap på dette område er kommunikationen med det offentlige blevet et problem.
Den betød også tvungen digital post for alle borgere, bortset fra, at der undtagelsesvist kan søges fritagelse.
Selv de, der blev fritaget, skal bruge digital kommunikation, hvis de skal søge om ydelser eller andre ting hos det offentlige.
Borgere, der ikke selv kan finde ud af at håndtere digitaliseringen, presses og ydmyges derved. For mange ældre mennesker samt andre med handicap på dette område er kommunikationen med det offentlige blevet et problem.
Bag loven stod S, R, SF, V, K og LA.
Trådte i kraft 1. november 2013 – borgerdelen dog først 1. november 2014.
Link:
2013
SKATTEREFORM
Et kompleks af forskellige love, blandt andet af skattelovgivning og af lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love.
Ændrede indkomstbeskatningen, blandt andet med forhøjelser af beskæftigelsesfradrag. Indførte afdæmpet regulering af overførselsindkomster i perioden 2016-23, hvilket har betydet, at de ikke stiger i takt med lønudviklingen i resten af samfundet, men kun reguleres efter prisudviklingen.
Skatteaftalen gav og giver skattelettelser til folk i arbejde på bekostning af dem, der ikke har et arbejde.
Den skulle skaffe 3 mia. kr. til skattelettelser ved at lade dagpenge, kontanthjælp, førtidspension mv. sakke bagud i forhold til lønudviklingen.
Ændrede indkomstbeskatningen, blandt andet med forhøjelser af beskæftigelsesfradrag. Indførte afdæmpet regulering af overførselsindkomster i perioden 2016-23, hvilket har betydet, at de ikke stiger i takt med lønudviklingen i resten af samfundet, men kun reguleres efter prisudviklingen.
Skatteaftalen gav og giver skattelettelser til folk i arbejde på bekostning af dem, der ikke har et arbejde.
Den skulle skaffe 3 mia. kr. til skattelettelser ved at lade dagpenge, kontanthjælp, førtidspension mv. sakke bagud i forhold til lønudviklingen.
Bag loven stod S, R, SF, V og K.
Trådte i kraft 1. januar 2013.
Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Skattereform
2013
REFORM AF FØRTIDSPENSION & FLEKSJOB
Reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love)
Vigtigste forringelser som følge af reformen:
Mulighederne for at få førtidspension blev forringet betydeligt. I stedet indførte man ressourceforløb, der også giver dårligere ydelse, og som kan pålægges borgere helt op til 5 år ad gangen, inden de eventuelt kan tilkendes førtidspension.
Definitionen på ressourceforløb er absurd, og ressourceforløbet er reelt et røgslør for ikke at give førtidspension eller for at forsinke tilkendelsestidspunktet. Man kan/skal nu visiteres til fleksjob på ned til ganske få timer om ugen – modsat tidligere kun ved mindst 12 timer.
Kaldes minifleksjob. Grænsefladerne mellem førtidspension, ressourceforløb og minifleksjob er blevet uklare, men synes at presse syge borgere i det uendelige.
Det betyder, at sagsbehandlingstiden i sager bliver forlænget med det pres og de usikkerheder, det indebærer for borgerne. Og det betyder manglende retssikkerhed.
De mest syge borgere og mennesker med de sværeste handicap bliver taberne.
Bag loven stod S, R, SF, V, K og LA.
Reformen trådte i kraft 1. januar 2013.
Link
2013
REFORM AF KONTANTHJÆLP
Reform af kontanthjælp mv. (Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love)
Indebar en reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner mv.
På grund af reformen af førtidspension og fleksjob og sygedagpengereformen ender en del syge borgere på langvarig placering i kontanthjælpssystemet.
Indebar en reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner mv.
På grund af reformen af førtidspension og fleksjob og sygedagpengereformen ender en del syge borgere på langvarig placering i kontanthjælpssystemet.
Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.
Trådte i kraft 1. januar 2014.
Links:
2013
REFORM AF KLAGESYSTEMET PÅ SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET
Reform af klagesystemet på social- og beskæftigelsesområdet
(Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love)
Loven betød blandt andet en ændring af klagesagsbehandlingen på social- og beskæftigelsesområdet. De sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene, som tidligere var en del af klagesystemet i forhold til kommunale afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet, blev nedlagt og erstattet af Ankestyrelsen som den eneste klageinstans. Samtidig blev mulighederne for at inddrage lægmænd i klagebehandlingen nedlagt, og de fleste klager bliver behandlet administrativt.
Reducerer borgernes retssikkerhed, både antallet af klagemuligheder og inddragelsen af beskikkede repræsentanter fra handicapregi i klagesystemet.
(Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love)
Loven betød blandt andet en ændring af klagesagsbehandlingen på social- og beskæftigelsesområdet. De sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene, som tidligere var en del af klagesystemet i forhold til kommunale afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet, blev nedlagt og erstattet af Ankestyrelsen som den eneste klageinstans. Samtidig blev mulighederne for at inddrage lægmænd i klagebehandlingen nedlagt, og de fleste klager bliver behandlet administrativt.
Reducerer borgernes retssikkerhed, både antallet af klagemuligheder og inddragelsen af beskikkede repræsentanter fra handicapregi i klagesystemet.
Bag loven stod S, R, SF, LA og EL.
Trådte i kraft 1. juli 2013.
2014
SYGEDAGEPENGE REFORM 2014
Reformen nedsatte retten til sygedagpenge til 22 uger, bortset fra enkelte grupper af ”mennesker med livstruende, alvorlige sygdomme”, som automatisk får ret til sygedagpenge på ubegrænset tid (men beskrivelsen livstruende, alvorlige sygdomme er så medicinsk og socialretligt uklar, at den sjældent bruges), og bortset fra en række forlængelsesmuligheder.
Det vil sige, at mange – trods det, vi almindeligvis forstår som alvorlige og/eller livstruende sygdomme – ikke får forlænget deres sygedagpenge. Derefter afklaringsforløb på kontanthjælpssats.
Sygemeldte inddeles i tre grupper.
De nedsatte tidsrammer for sygedagpengeret på normalt niveau og det nye pres på afklaring kan stresse syge borgere meget. Ofte vil sygdomsudredningen alene slet ikke kunne nås på den nuværende sygedagpengerets begrænsede tid.
Det vil sige, at mange – trods det, vi almindeligvis forstår som alvorlige og/eller livstruende sygdomme – ikke får forlænget deres sygedagpenge. Derefter afklaringsforløb på kontanthjælpssats.
Sygemeldte inddeles i tre grupper.
De nedsatte tidsrammer for sygedagpengeret på normalt niveau og det nye pres på afklaring kan stresse syge borgere meget. Ofte vil sygdomsudredningen alene slet ikke kunne nås på den nuværende sygedagpengerets begrænsede tid.
Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.
Trådte i kraft 1. juli 2014.
BESKÆFTIGELSESREFORM
Beskæftigelsesreform (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og forskellige andre love)
Den ene del af lovforslaget, L 58 B, betød yderligere forringelser af fleksjobberes retssikkerhed. Den indeholdt markante stramninger af ledige fleksjobberes pligt til at stå til rådighed og aktivt at søge job og dokumentere dette digitalt, ligesom der blev indført flere økonomiske sanktionsmuligheder over for disse.
Og efter fleksjobreformen er der altså tale om mennesker, der visiteres til fleksjob helt ned til 40 minutter ugentligt – mennesker, der tidligere helt uden diskussion fik tilkendt førtidspension.
Den ene del af lovforslaget, L 58 B, betød yderligere forringelser af fleksjobberes retssikkerhed. Den indeholdt markante stramninger af ledige fleksjobberes pligt til at stå til rådighed og aktivt at søge job og dokumentere dette digitalt, ligesom der blev indført flere økonomiske sanktionsmuligheder over for disse.
Og efter fleksjobreformen er der altså tale om mennesker, der visiteres til fleksjob helt ned til 40 minutter ugentligt – mennesker, der tidligere helt uden diskussion fik tilkendt førtidspension.
Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF – bortset fra del L 58 B, som DF stemte imod.
Trådte løbende i kraft i løbet af 2015.
2014
REFORM AF OFFENTLIGHEDSLOVEN 2014
Betød og betyder en forøget mørklægning af den øverste statslige magts rum, især af regeringens arbejde.
Det indebærer forringede muligheder for demokratisk kontrol af regeringen fra Folketingets side såvel som fra medierne og den brede offentlighed.
Det indebærer forringede muligheder for demokratisk kontrol af regeringen fra Folketingets side såvel som fra medierne og den brede offentlighed.
Bag loven stod S, R, SF, V og K.
Trådte i kraft 1. januar 2014.
2015
LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDBETALING DANMARK
Lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love.
Udvidede Udbetaling Danmarks beføjelser, så de blandt andet vil kunne indhente, sammenkøre og videregive oplysninger om ydelsesmodtagere og deres ”formodede” samlevere – eller som det står i loven:
”Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark samt indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer på blandt andet kommunale ydelsesområder”.
Tillader dyneløfteri og klapjagt på ikke alene de syge, men også deres samlevende eller kærester.
Ingen definition af, hvornår man regnes for ”enlig” henholdsvis ”samlevende”, ”formodet samlevende” og i ægteskabslignende samliv”.
Udvidede Udbetaling Danmarks beføjelser, så de blandt andet vil kunne indhente, sammenkøre og videregive oplysninger om ydelsesmodtagere og deres ”formodede” samlevere – eller som det står i loven:
”Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark samt indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer på blandt andet kommunale ydelsesområder”.
Tillader dyneløfteri og klapjagt på ikke alene de syge, men også deres samlevende eller kærester.
Ingen definition af, hvornår man regnes for ”enlig” henholdsvis ”samlevende”, ”formodet samlevende” og i ægteskabslignende samliv”.
Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.
Trådte i kraft den 1. maj 2015.
INDFØRELSE AF INTEGRATIONSYDELSE 2015
Indførelse af integrationsydelse mv. (Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love)
Med loven indførte man en integrationsydelse i stedet for uddannelseshjælp eller kontanthjælp til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge og personer, der ikke har boet i Danmark gennem en længere periode.
Det er en betingelse for retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år.
Loven omfatter ikke personer, som allerede havde opnået lovligt ophold og bopælsadresse inden den 1. september 2015.
Med loven indførte man en integrationsydelse i stedet for uddannelseshjælp eller kontanthjælp til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge og personer, der ikke har boet i Danmark gennem en længere periode.
Det er en betingelse for retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år.
Loven omfatter ikke personer, som allerede havde opnået lovligt ophold og bopælsadresse inden den 1. september 2015.
Bag loven stod V, DF, K og LA.
Trådte i kraft den 1. september 2015.
2015
REFUSIONSREFORM
Refusionssystemet sætter rammerne for, hvor stor en del af kommunernes udgifter til overførselsindkomster, staten skal refundere.
Med reformen af dette system blev der tale om ens refusionssatser for alle typer af overførselsindkomster, og statens tilskud ville blive nedtrappet over tid. Efter et år er statsrefusionen nede på kun 20 procent.
Handicaporganisationer har advaret om, at den lave statsrefusion efter et år kan betyde, at det bliver endnu sværere, end det allerede er blevet i forvejen efter reformen af førtidspension, at få bevilget en førtidspension, en revalidering eller et fleksjob.
Med reformen af dette system blev der tale om ens refusionssatser for alle typer af overførselsindkomster, og statens tilskud ville blive nedtrappet over tid. Efter et år er statsrefusionen nede på kun 20 procent.
Handicaporganisationer har advaret om, at den lave statsrefusion efter et år kan betyde, at det bliver endnu sværere, end det allerede er blevet i forvejen efter reformen af førtidspension, at få bevilget en førtidspension, en revalidering eller et fleksjob.
Bag loven stod V, DF, K, LA, S og R samt Lisbeth Bech Poulsen (SF), som ved en fejl stemte for den.
Trådte i kraft den 1. januar 2016.
2015
PENSIONSREFORM 2015
Pensionsreform (Lov om ændring af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeerstatninger m.v.)
Loven fastsatte folkepensionsalderen til 68 år for alle, der er født efter den 31. december 1962, dvs. for personer, der fylder 67 år i 2030 eller senere.
Samtidig ændrede man lovens revisionsbestemmelse således, at næste lovforslag om regulering af folkepensionsalderen skal fremsættes i 2020.
Herudover ændredes arbejdsskadesikringsloven, så sikringspligtige arbejdsgivere ikke skal kunne opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, der alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, som er en følge af en forhøjelse af folkepensionsalderen.
Loven fastsatte folkepensionsalderen til 68 år for alle, der er født efter den 31. december 1962, dvs. for personer, der fylder 67 år i 2030 eller senere.
Samtidig ændrede man lovens revisionsbestemmelse således, at næste lovforslag om regulering af folkepensionsalderen skal fremsættes i 2020.
Herudover ændredes arbejdsskadesikringsloven, så sikringspligtige arbejdsgivere ikke skal kunne opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, der alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, som er en følge af en forhøjelse af folkepensionsalderen.
Bag loven stod V, K, LA, DF, S og R.
Trådte i kraft den 29. december 2015.
KONTANTHJÆLPSREFORM ”JOBREFORM 1”
Reformen indførte blandt andet et kontanthjælpsloft, som sætter et loft over det samlede niveau af offentlige ydelser inklusive kontanthjælp, det vil i praksis sige et loft for boligstøtte.
Den indførte også et krav om 225 timers lønarbejde per år som forudsætning for at opretholde fuld kontanthjælp.
Honoreres kravet ikke, reduceres kontanthjælpssatsen. Hvis ægtepar er på kontanthjælp, og den ene ikke opfylder dette beskæftigelseskrav, bortfalder hele den enes kontanthjælp.
De, der ikke er i stand til at arbejde, og som kommunerne kategoriserer som ikke-arbejdsmarkedsparate, er også indbefattet af denne regel, og vurderingen af, hvem der ikke er i stand til at arbejde, er helt overgivet til kommunernes tilfældige skøn.
Og så betyder aftalen, at kontanthjælpsmodtagere fremover får ret til fire frem for fem ugers ferie årligt.
Derud over betød reformen en ændring i lovgivningen om integrationsydelse:
Den oprindelige målgruppe for integrationsydelsen (den lov trådte i kraft 1. september 2015) blev udvidet til at omfatte alle personer, som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år.
Det vil sige, at målgruppen blev udvidet, så både personer, der allerede i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og personer, der ansøger herom, fremover vil modtage integrationsydelse, hvis ikke de opfylder kravet om som minimum at have opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år.
Målgruppen omfatter både udlændinge og danske statsborgere.
Den indførte også et krav om 225 timers lønarbejde per år som forudsætning for at opretholde fuld kontanthjælp.
Honoreres kravet ikke, reduceres kontanthjælpssatsen. Hvis ægtepar er på kontanthjælp, og den ene ikke opfylder dette beskæftigelseskrav, bortfalder hele den enes kontanthjælp.
De, der ikke er i stand til at arbejde, og som kommunerne kategoriserer som ikke-arbejdsmarkedsparate, er også indbefattet af denne regel, og vurderingen af, hvem der ikke er i stand til at arbejde, er helt overgivet til kommunernes tilfældige skøn.
Og så betyder aftalen, at kontanthjælpsmodtagere fremover får ret til fire frem for fem ugers ferie årligt.
Derud over betød reformen en ændring i lovgivningen om integrationsydelse:
Den oprindelige målgruppe for integrationsydelsen (den lov trådte i kraft 1. september 2015) blev udvidet til at omfatte alle personer, som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år.
Det vil sige, at målgruppen blev udvidet, så både personer, der allerede i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og personer, der ansøger herom, fremover vil modtage integrationsydelse, hvis ikke de opfylder kravet om som minimum at have opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år.
Målgruppen omfatter både udlændinge og danske statsborgere.
Vedtaget af V, DF, LA og K.
Såvel lovgivningen om kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen som integrationsydelsen trådte i kraft den 1. april 2016. Lovgivningen om Integrationsydelsen havde dog først virkning fra 1. juli 2016 og reformen af kontanthjælpen fra 1. oktober 2016.
Opholdskravet i integrationsydelsen blev undersøgt via rene registerkørsler på borgere. Siden lovens ikrafttrædelse har en række jurister rejst tvivl om, hvorvidt dén fortolkning af opholdskravet er lovlig. Efterfølgende kom Udlændinge- og Integrationsministeriet med en ny vejledning. Den nye fortolkning går på, at danske statsborgere ikke bare kan sættes på integrationsydelse, men at der skal foretages en individuel vurdering af tilknytning til Danmark. Dokumentationskrav er der dog stadig mange af, og det er op til borgerne at kunne bevise, hvor de har opholdt sig. Det udgør blandt andet et problem for hjemløse.
2015/2016
UNDTAGELSE AF VISSE FØRTIDSPENSIONSSAGER FRA FORELÆGGELSE FOR REHABILITERINGSTEAMET
Undtagelse af visse førtidspensionssager fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet
(Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.)
Betyder, at de (i både positiv og negativ forstand) mest åbenlyse førtidspensionssager
kan undtages fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet og behandles rent administrativt.
(Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.)
Betyder, at de (i både positiv og negativ forstand) mest åbenlyse førtidspensionssager
kan undtages fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet og behandles rent administrativt.
Vedtaget af: V, K, LA, DF, S, R, SF, ALT.
Trådte i kraft 1. juni 2016.
2017
DAGPENGEREFORM
Betyder blandt andet en mere fleksibel genoptjening af dagpengeretten.
Vedtaget af V, DF og S.
Trådte i kraft 2. januar 2017, nogle dele dog først 1. juli 2017.
2017
OPHÆVELSE AF OPTJENINGSRET TIL FERIEDAGPENGE FOR PERIODER MED SYGEDAGPENGE
Ophævelse af optjeningsret til feriedagpenge for perioder med sygedagpenge
(Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.)
Fjerner retten til feriepenge for sygedagpengemodtagere med a-kasse-medlemskab.
(Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.)
Fjerner retten til feriepenge for sygedagpengemodtagere med a-kasse-medlemskab.
Vedtaget af V, K, LA og DF.
Trådte i kraft den 1. januar 2017.
REFORM AF SERVICELOVENS VOKSENBESTEMMELSER
(Lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område)
Der indføres opsættende virkning i 14 uger på kommunale afgørelser på udvalgte områder, hvor en kommune træffer afgørelse om at nedsætte eller frakende hjælp. Opsættende virkning betyder, at man udsætter virkningen af afgørelsen, til en klage er afgjort. (Tidligere havde klager inden for servicelovens område ikke opsættende virkning – det vil sige, at borgere skulle indrette sig efter afgørelser, mens de klagede, og selvom de påklagede afgørelser ikke var korrekte.
Det betød i mange tilfælde tab af nødvendig og berettiget hjælp.)
Det indebærer, at en sådan afgørelse nu skal varsles til borgeren 14 uger inden afgørelsens ikrafttrædelse, og at borgeren ikke bliver frataget ydelsen i den periode. I denne periode kan afgørelsen endvidere ankes til Ankestyrelsen, og Ankestyrelsen forpligtes nu på at afgøre disse sager inden for disse 14 uger.
Dermed kan borgeren fremover i mange tilfælde nå at få behandlet en klage, før ændringen træder i kraft. Varslingen gælder udvalgte sager, hvor en frakendelse eller ændring har vidtrækkende konsekvenser for borgeren eller kun vanskeligt lader sig genoprette.
Men ikke alle typer vidtrækkende afgørelser inden for serviceloven er omfattet heraf.
Af andre ændringer i reformen kan blandt andet nævnes, at en række regler bliver forenklet, blandt andet hjælpemiddel- og forbrugsgodebestemmelsen og merudgiftsydelsen.
Der indføres opsættende virkning i 14 uger på kommunale afgørelser på udvalgte områder, hvor en kommune træffer afgørelse om at nedsætte eller frakende hjælp. Opsættende virkning betyder, at man udsætter virkningen af afgørelsen, til en klage er afgjort. (Tidligere havde klager inden for servicelovens område ikke opsættende virkning – det vil sige, at borgere skulle indrette sig efter afgørelser, mens de klagede, og selvom de påklagede afgørelser ikke var korrekte.
Det betød i mange tilfælde tab af nødvendig og berettiget hjælp.)
Det indebærer, at en sådan afgørelse nu skal varsles til borgeren 14 uger inden afgørelsens ikrafttrædelse, og at borgeren ikke bliver frataget ydelsen i den periode. I denne periode kan afgørelsen endvidere ankes til Ankestyrelsen, og Ankestyrelsen forpligtes nu på at afgøre disse sager inden for disse 14 uger.
Dermed kan borgeren fremover i mange tilfælde nå at få behandlet en klage, før ændringen træder i kraft. Varslingen gælder udvalgte sager, hvor en frakendelse eller ændring har vidtrækkende konsekvenser for borgeren eller kun vanskeligt lader sig genoprette.
Men ikke alle typer vidtrækkende afgørelser inden for serviceloven er omfattet heraf.
Af andre ændringer i reformen kan blandt andet nævnes, at en række regler bliver forenklet, blandt andet hjælpemiddel- og forbrugsgodebestemmelsen og merudgiftsydelsen.
Vedtaget af alle partier.
Træder i kraft den 1. januar 2018, dog med visse undtagelser og overgangsregler.
2017/2018
OG DER ER FLERE REFORMER PÅ VEJ…
Det var 10 år med reformer og en del af de mange reformer dokumenterer at der er sket et stille paradigmeskifte fra ”wellfare” til ”workfare” hvor der opstilles krav via love om deltagelse i aktivering, sanktionsmuligheder og diciplinering/opdragelse af ledige borgere i Danmark.
Denne bevægelse tog sin start i Danmark i slutningen af 1990 under den socialdemokratiske Nyrup-regering er blev siden overtaget af borgerlige regeringer og sidenhen forstærket også af socialdemokratiske regeringer i Danmark (Kilde: Torfing o.a.)
Hvis man/k vil have en fuldstændig oversigt over politisk vedtagne reformer og love kan det ske via Folketingets hjemmeside. Der var i år 2019 omkring 64.500 fattige børn i Danmark i.flg analyse fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd og der er IKKE udsigt til at den socialdemokratisk regering vil fjerne kontanthjælpsloftet og 225-timers reglerne selvom Mette Frederiksen kalder sig selv for børnenes minister.
Uligheden i Danmark er steget siden år 1991…
Denne bevægelse tog sin start i Danmark i slutningen af 1990 under den socialdemokratiske Nyrup-regering er blev siden overtaget af borgerlige regeringer og sidenhen forstærket også af socialdemokratiske regeringer i Danmark (Kilde: Torfing o.a.)
Hvis man/k vil have en fuldstændig oversigt over politisk vedtagne reformer og love kan det ske via Folketingets hjemmeside. Der var i år 2019 omkring 64.500 fattige børn i Danmark i.flg analyse fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd og der er IKKE udsigt til at den socialdemokratisk regering vil fjerne kontanthjælpsloftet og 225-timers reglerne selvom Mette Frederiksen kalder sig selv for børnenes minister.
Uligheden i Danmark er steget siden år 1991…