Internationale konventioner - aktiv socialrådgiver

BØRNEKONVENTIONEN

 

Børnekonventionen FN

Citat fra Center mod menneskehandel: "FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, i daglig tale kaldet Børnekonventionen, blev vedtaget i 1989. Danmark ratificerede konventionen i 1991, hvorved Danmark forpligtede sig til at indrette national lovgivning og administrativ praksis i overensstemmelse med konventionen." BKI nr 6 af 16/01/1992 Udenrigsministeriet

Børnekonventionen FN

Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (* 1)

Artikel 1

I denne konvention forstås ved et barn ethvert menneske under 18 år, medmindre barnet bliver myndigt tidligere efter den lov, der gælder for barnet.

Artikel 2

1. Deltagerstaterne skal respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i denne konvention, for ethvert barn inden for deres jurisdiktion, uden forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til barnets eller dettes forældres eller værges race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, national, etnisk eller social oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel eller anden stilling. 2. Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at sikre, at barnet beskyttes mod alle former for forskelsbehandling eller straf på grund af barnets forældres, værges eller familiemedlemmers stilling, virksomhed, udtrykte anskuelser eller tro.

Artikel 3

1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række. 2. Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler. 3. Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og organer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og egnethed samt sagkyndigt tilsyn.

MENNESKERETTIGHEDS KONVENTIONEN

 

BEK nr 423 af 20/05/1996 Justitsministeriet

Bekendtgørelse om ændring af bilag 1 til lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Citat fra Institut for menneskerettigheder: EMRK) blev ratificeret i Danmark den 3. september 1953, men blev først formelt en del af dansk ret ved inkorporeringen den 29. april 1992. Loven trådte i kraft 1. juli 1992 og er indtil videre den eneste menneskeretlige konvention, som er inkorporeret i dansk lovgivning. Inkorporeringen betyder, at EMRK er en del af dansk ret.

Konventionens indhold
  1. Artikel 1 – Forpligtelse til at respektere menneskerettighederne
  2. Artikel 2 – Ret til livet
  3. Artikel 3 – Forbud mod tortur
  4. Artikel 4 – Forbud mod slaveri
  5. Artikel 5 – Ret til frihed og sikkerhed. Frihed.Personlig sikkerhed
  6. Artikel 7 – Ingen straf uden retsregel, Ingen straf uden retsregel, Forbud mod kriminalisering med tilbagevirkende kraft
  7. Artikel 8 – Ret til respekt for privatliv og familieliv
  8. Artikel 9 – Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed
  9. Artikel 10 – Ytringsfrihed
  10. Artikel 11 – Forsamlings- og foreningsfrihed
  11. Artikel 12 – Ret til at indgå ægteskab
  12. Artikel 13 – Adgang til effektive retsmidler
  13. Artikel 14 – Forbud mod diskriminering
  14. Artikel 15 – Fravigelse af forpligtelser under offentlige faretilstande
  15. Artikel 16 – Indskrænkninger i udlændinges politiske virke
  16. Artikel 17 – Forbud mod misbrug af rettigheder
  17. Artikel 18 – Begrænsninger i brug af indskrænkninger i rettigheder

HANDICAP KONVENTIONEN

 

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap

BKI nr 20 af 15/11/2017 Udenrigsministeriet Bekendtgørelse af FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap

Efter indhentelse af Folketingets samtykke den 28. maj 2009 har Danmark i henhold til kgl. resolution af 13. juli 2009 ratificeret FN-konventionen af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap. Konventionens danske tekst er nyoversat og offentliggøres hermed som erstatning for den i bekendtgørelse nr. 35 af 15. september 2009 i Lovtidende C indeholdte.

Artikel 1 - Formål

Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

KVINDEKONVENTIONEN

 

Konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder

Citat fra Center mod menneskehandel:

Danmarks ratificerede FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder i 1983 – den såkaldte kvindekonvention. Konventionen giver kvinder en række grundlæggende politiske, sociale, kulturelle og økonomiske rettigheder. Konventionen forpligter de deltagende stater til at tage alle passende forholdsregler, herunder gennemføre lovgivning med henblik på at hindre enhver form for handel med kvinder og udnyttelse af kvinder ved prostitution.

BKI nr 83 af 09/09/1983 udenrigsministeriet

Bekendtgørelse af konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder
  1. Artikel 1 I denne konvention betyder udtrykket »diskrimination imod kvinder« enhver kønsbestemt sondring, udelukkelse eller indskrænkning, hvis virkning eller formål er at svække eller tilsidesætte princippet om, at kvinder på lige fod med mænd uanset ægteskabelig stilling skal have anerkendt, kunne nyde eller udøve menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og alle andre områder.
  2. Artikel 2 De deltagende stater fordømmer alle former for diskrimination imod kvinder, er enige om med alle passende midler og ufortøvet at føre en politik, der går ud på at afskaffe diskrimination imod kvinder, og påtager sig med dette formål for øje a) at optage princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder i deres statsforfatninger eller i anden passende lovgivning, hvis dette ikke allerede er sket, og gennem lovgivning eller på anden passende måde at sikre den praktiske gennemførelse af dette prin- cip; b) at gennemføre passende lovgivning og andre foranstaltninger, her- under om fornødent sanktionsbestemmelser, der forbyder al dis- krimination imod kvinder; c) at tilvejebringe retslig beskyttelse af kvinders rettigheder på lige fod med mænd og gennem kompetente nationale domstole og andre offentlige institutioner at sikre, at kvinder effektivt beskyttes imod enhver diskriminerende handling; d) at afstå fra at tage del i nogen handling eller praksis, der er diskriminerende imod kvinder, og at sikre, at offentlige myndig- heder og institutioner handler i overensstemmelse med denne forpligtelse; e) at tage alle passende skridt til at afskaffe diskrimination imod kvinder fra enhver persons, organisations eller virksom- heds side; f) at træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning for at ændre eller afskaffe eksisterende love, bestemmelser, skikke og praksis, som medfører diskrimination imod kvinder; g) at ophæve alle nationale straffebestemmelser, der indebærer diskrimination imod kvinder.
  3. Artikel 3 De deltagende stater skal på alle, og især på politiske, sociale, økonomiske og kulturelle områder, tage passende skridt, herunder lovgivning, for at sikre kvinders fulde udvikling og fremgang, således at de får sikkerhed for at kunne udøve og nyde menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder på grundlag af ligestilling med mænd.

KONVENTION (NR. 105)- TVANGSARBEJDE

 

Konvention om afskaffelse af tvangsarbejde

Citat fra Center mod menneskehandel:

Allerede i 1932 ratificerede Danmark ILO’s konvention nr. 29, som indeholder et forbud mod tvangsarbejde. I konventionen er tvangsarbejde defineret som: 'ethvert arbejde eller enhver bistandsydelse, der kræves af en person under trussel om en hvilken som helst straf, og til hvilket den pågældende person ikke har tilbudt sig frivilligt.'

BKI nr 65 af 07/11/1958 Udenrigsministeriet

Bekendtgørelse af konvention om afskaffelse af tvangsarbejde
  1. Artikel 1. Ethvert medlem af Den internationale Arbejdsorganisation, som ratificerer nærværende konvention, forpligter sig til at undertrykke og til ikke at gøre brug af nogen form for tvungent eller pligtmæssigt arbejde (a) som middel til politisk tvang eller opdragelse eller som straf for at have eller give udtryk for politiske synspunkter eller synspunkter, der ideologisk strider mod den bestående politiske, sociale eller økonomiske ordning; (b) som metode til at mobilisere og anvende arbejdskraft med henblik på økonomisk udvikling; (c) som middel til opretholdelse af arbejdsdisciplin; (d) som straf for at have deltaget i strejker; (e) som middel til forskelsbehandling på grund af race, social stilling, nationalitet eller religion.
  2. Artikel 2. Ethvert medlem af Den internationale Arbejdsorganisation, som ratificerer nærværende konvention, forpligter sig til at træffe effektive foranstaltninger for at sikre øjeblikkelig og fuldstændig ophævelse af tvungent eller pligtmæssigt arbejde, som nærmere angivet i nærværende konventions artikel 1.
  3. Artikel 3. De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.