Hattedamer fra overklassen i Ahlgade - Holbæk

Kilde: Fagbladet FOA 12/2 2019
Fremhævninger: Aktiv socialrådgiver
Citat:

Kommuner raskmelder langtidssyge

Den langtidssygemeldte sosu-hjælper Sabine Dommerby Pedersen er kommet i en alvorlig klemme. Kommunen har erklæret hende rask, selvom hun ikke er i stand til at arbejde. Hendes socialrådgiver i FOA forstår ikke kommunens afgørelse. Men den er ikke enestående.

Jobcentrenes sagsbehandlere skeler mere til kommunens økonomi end borgerens helbred. Det undergraver langtidssyges retssikkerhed, siger ekspert. FOAs formand vil have uvildigt råd på banen.

Kort før jul blev Sabine Dommerby Pedersen raskmeldt af sit jobcenter. Det var ikke godt.
Den 42-årige social- og sundhedshjælper er nemlig stadig syg. Og hun mangler fortsat
den endelige udredning på hospitalet og kan ikke arbejde.
Men på grund af jobcentrets afgørelse står hun nu uden forsørgelsesgrundlag.

“Jobcentret har ikke hjulpet mig med noget som helst. Tværtimod. Det system gør bare én endnu mere syg,” siger Sabine Dommerby Pedersen, som især kæmper med de psykiske konsekvenser af sagsbehandlingen.

Svinger fra sag til sag

Hun står langt fra alene med dårlige oplevelser af de kommunale jobcentre. Tilfældige skøn, masser af fejl og ikke mindst kommunens økonomi er afgørende faktorer, når langtidssyge FOA-medlemmer får deres sager afgjort.

Det viser en rundspørge, som Fagbladet FOA har gennemført blandt socialrådgivere
og faglige konsulenter i 21 af FOAs afdelinger. Og de vurderer, at det står skidt til med
retssikkerheden i de fleste kommuner. Det skyldes, at sagsbehandlingen – og fortolkningen
af paragraf 7 i lov om sygedagpenge – ikke alene er forskellig fra kommune til
kommune, men afgørelserne kan også svinge fra sagsbehandler til sagsbehandler.

Lovgivningen udgør et problem

FOAs socialrådgivere oplever også, at kommunerne søger at gøre indsatsen for den
syge så billig som muligt, og at de ofte får opbakning til den praksis i Ankestyrelsen.

“Der er ingen tvivl om, at økonomien spiller en ret stor rolle for kommunen. Det er et
problem for retssikkerheden, når de afgørelser, der bliver truffet, er påvirket af andre forhold end lige præcis loven. Og jeg er enig i, at de afgørelser, der kommer fra Ankestyrelsen, ikke altid er gode,”

siger Nina von Hielmcrone, der er lektor emerita i socialret ved Aalborg Universitet.

Hun peger endvidere på, at lovgivningen i sig selv udgør et problem.

“Vi har fået en sociallovgivning, der er utrolig kompliceret og utrolig detaljeret, og det hjælper bestemt ikke på retssikkerheden. Folk får nogle skrivelser fra offentlige myndigheder, som er totalt uforståelige, og det gør, at de både er og føler sig magtesløse,”

siger hun.

Her kikser det

I forhold til borgernes retssikkerhed er der særligt seks områder, der skiller sig ud i kommunernes forvaltning af lov om sygedagpenge.

  1. Afgørelser varierer afhængigt af den enkelte sagsbehandler
  2. Upræcis, skønsbaseret lovgivning giver kommunerne mulighed for grænsesøgende lovfortolkning.
  3. Ankestyrelsen anfægter sjældent kommunernes skøn og forestår ikke selv nærmere undersøgelser
  4. Store forskelle i sagsbehandlingen kommunerne imellem
  5. Kompleks lovgivning og manglende vejledning gør borgeren magtes- og dermed retsløse
  6. Afgørelser og behandling af medlemmer ændres, når FOA træder til som bisidder

​Kilde: ​Fagbladet FOAs rundspørge til 21 socialrådgivere i FOAs lokalafdelinger.

LÆS HELE INDLÆGGET
Hvert 10. syge FOA-medlem ender på ny lav ydelse

Fagbladet FOA 04. juli 2016
Fremhævninger: Aktivsocialraadgiver.dk
Citat:
Flere syge FOA-medlemmer ender på jobafklaringsforløb, hvor sygedagpenge erstattes med en kontanthjælpslignende ydelse. Problemet er bare, at det indtil nu er meget få, der er hjulpet videre fra forløbene til uddannelse eller job. Det får FOA-formand Mona Striib til at anklage forløbene for at være en spareøvelse.

Flere end hver 10. syge FOA-medlem ender efter sygedagpengereformen i jobafklaring, hvor de må leve på kontanthjælpsniveau. Det er problematisk, mener FOA.

Mere end hver 10. FOA-medlem, der i 2014 var på sygedagpenge, var i 2015 kommet i jobafklaringsforløb. Det viser en undersøgelse fra FOA baseret på de nyeste tal fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database.

Jobafklaringsforløbet blev indført sammen med sygedagpengereformen, der trådte i kraft den 1. juli 2014. Den store andel på forløbene er problematisk, mener Mona Striib, næstformand i FOA:

“Intentionen med et jobafklaringsforløb er at blive afklaret til, hvad kan jeg klare arbejdsmæssigt. Derfra skal man videre i arbejde eller på et ressourceforløb, men som det er i dag, er det blevet til en syltekrukke, hvor man parkerer folk på en lavere ydelse. Det er forkert.”

Derfor svigter reformen

Ifølge Beskæftigelsesministeriet, som var med til at designe sygedagpengereformen, som trådte i kraft 1. juli 2014, var hensigten med jobafklaringen at ‘bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse’.

Men ser man på antallet af syge FOA-medlemmer, der er kommet i beskæftigelse fra 2014 til 2015, er beskæftigelsen kun steget 0,4 procent, mens andelen under uddannelse fx. er faldet. Selvom der er gået to år fra sygedagpengereformen er trådt i kraft, er det altså svært at se effekten af jobafklaringsforløbene.

“Jobafklaringsforløbet er blevet til en en spareøvelse for kommunerne frem for det, som burde være intentionen bag sådan en reform, nemlig at finde ud af, hvad vi kan gøre for borgeren, for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet,”

siger Mona Striib.

Usikkerhed gør folk syge

Hvis du er sygemeldt, når varighedsbegrænsningen udløber efter 22 uger, og du ikke bliver fundet berettiget til at få forlænget sygedagpengeperioden, kan du få et jobafklaringsforløb. Før reformen var varighedsbegrænsningen 52 uger.

I et jobafklaringsforløb modtager man som ikke-forsørger 60 procent af sygedagpengesatsen, mens man som forsøger modtager 80 procent, hvilket svarer til hvad en kontanthjælpsmodtager får. Det har derfor store økonomiske konsekvenser, hvis man kommer i et langvarigt jobafklaringsforløb.

Fagbladet FOA: Anita fyret efter hjerteoperation: Nægtet sygedagpenge
  1. januar 2020
    Fremhævninger: Aktivsocialraadgiver.dk

Citat:

Anita fyret efter hjerteoperation: Nægtet sygedagpenge
”Er man ikke syg, så bliver man det, når man skal igennem kommunen. De burde have set, hvordan jeg havde det og sagt, at jeg ikke kan komme ud i arbejde igen,” siger Anita Funder Larsen om sit forløb med Viborg Kommune. Iben Gad

Efter problemer med hjertet og to operationer bliver Anita opsagt fra sit arbejde, mens hun er sygemeldt. Efterfølgende kan hun ikke få forlænget sin sygedagpengeperiode, selvom hendes sygdom ender med at sende hende på førtidspension.
Selvom 55-årige Anita Funder Larsen har været igennem problemer med hjertet, to operationer, været sygemeldt og siden opsagt fra sit arbejde, så får hun alligevel afslag på at få forlænget sin sygedagpengeperiode, selvom hun er for syg til at kunne arbejde.

Anita er dybt rystet, efter hun har talt med sagsbehandleren fra kommunen.

“Hun lytter ikke til mig, og hun læser ikke mine papirer. Jeg skal bare over i et andet system, for at det bliver billigere for kommunen. Det gjorde virkelig noget ved mig psykisk, og jeg tænker bare: Hvad fanden har I gang i?”

siger Anita om telefonsamtalen, hvor hun får at vide, at hun ikke længere kan få sygedagpenge.

Anita har med hjælp fra FOA i Viborg siden da fået tilkendt førtidspension og klaget over afgørelsen om, at hun ikke kunne få forlænget sin sygedagpengeperiode. Den klage har hun fået medhold i ved Ankestyrelsen.

Jeg kan ikke få luft

Anita Funder Larsen er uddannet social- og sundhedsassistent og pædagog. Hun får problemer med hjertet og bliver sygemeldt fra arbejdet, så hun kan få en bypass-operation i 2015. Efter en længere sygemelding med genoptræning, kommer Anita i gang med at arbejde igen.

Men hun får det løbende mere dårligt, og i 2018 skal hun igennem en ny operation. Hendes blodårer er forkalkede, og hun skal derfor have lavet en ballonudvidelse.

Efter operationen starter Anita stille og roligt op på arbejde igen, men efter et par måneder får hun det dårligt igen. Derfor bliver hun sygemeldt i december 2018 og starter på en ny omgang undersøgelser på forskellige hospitaler.

”Jeg får at vide, at jeg er blevet småkarssyg, og det kan man ikke gøre noget ved, udover at man kan få noget medicin for det. På lungemedicinsk afdeling kan de se, at min lungefunktion er mere eller mindre halveret. Det er derfor, jeg døjer med åndenød,”

siger Anita.

Kommunen fastholder afgørelsen

Anita bliver opsagt fra sit arbejde i januar 2019 med løn til udgangen af april. Derefter kommer hun på sygedagpenge. Men da hun allerede har været sygemeldt, får hun snart efter besked om, at hendes ret til sygedagpenge inden længe ophører.

Anita klager sammen med FOA over afgørelsen om hendes ret til sygedagpenge, da de mener, at Anita er for syg til at arbejde.

”Er man ikke syg, så bliver man det, når man skal igennem kommunen. De burde have set, hvordan jeg havde det og sagt, at jeg ikke kan komme ud i arbejde igen. Men det gjorde de ikke. Selvom vi klager, får jeg bare svaret tilbage, at kommunen fastholder afgørelsen. De mener, at hvis jeg får det bedre lungemæssigt og psykisk, så kan jeg få et jobafklaringsforløb,”

siger Anita.

Da hun har følt sig så dårligt behandlet, klager hun i samarbejde med FOA over kommunens afgørelse om, at hun ikke kunne få forlænget sine sygedagpenge. Den klage fik hun medhold i ved ankestyrelsen.
LÆS HELE INDLÆGGET

Fagbladet FOA:

FOA måtte true med retssag, før kommune sagde undskyld til Rikke: ”De så mig som en løgner”
  1. juni 2022
    Citat:
    Med hjælp fra Anders Bang Mønster Hansen, der er advokat i FOA, gik Diana Dittmer til Ankestyrelsen og fik medhold i, at sagen ikke var forældet. Det var kommunens egen fejl, at den ikke fik truffet afgørelse som oprindeligt pålagt af Beskæftigelsesankenævnet.

Samtidig var der sket det, at Højesteret i 2015 havde afgjort, at der ikke kan træffes afgørelser om sygedagpengeopgør med tilbagevirkende kraft. Derfor gav Ankestyrelsen også FOA medhold i, at Rikke havde haft krav på sygedagpenge i al den tid, sagen havde ligget stille i Syddjurs. Kommunen udbetalte derfor Rikke 249.000 kroner før skat.
….

FOA fik nok

Men slagsmålet var ikke slut. For i sin udbetaling havde kommunen nemlig modregnet de perioder, hvor Rikke havde været i virksomhedspraktikker og andre forløb. Og det måtte den ikke.

Derfor rejste Diana Dittmer yderligere krav på efterbetaling, og efter lang tid, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering også var involveret i sagen, fik FOA endnu engang medhold i Ankestyrelsen. Modregningen var forkert, og Rikke havde altså flere penge til gode.

Kommunens reaktion var typisk for sagen: I stedet for at give Rikke de penge, hun havde krav på, krævede kommunen pludselig, at hun efterbetalte 90.000 kroner med henvisning til, at perioden fra 2012 til 2016 var forældet. Med andre ord havde Rikke ifølge kommunen ikke krav på sygedagpenge i de år, og derfor skulle beløbet ikke indgå i regnestykket.

Og så fik FOA nok. I stedet for at sende sagen tilbage i Ankestyrelsen endnu engang, sendte FOA en stævning. Syddjurs Kommune skulle hives i retten.

Og så kom der andre boller på suppen.

”Endelig erkendte kommunen sin fejl. De ønskede ikke en retssag, undskyldte mange gange for sagens fejl og udbetalte de resterende penge. Så Rikkes tilbagebetaling endte på 366.000 kroner,” fortæller Rikkes sagsbehandler i FOA Randers,

Diana Dittmer.

LÆS HELE INDLÆGGET
Fagbladet FOA: Syg sosu raskmeldt af jobcenteret: Nul kroner i indtægt. 12. februar 2019

Citat:

Jobcentret lukkede for sygedagpenge til Sabine Dommerby Pedersen, selvom hun ikke er rask og ikke kan arbejde som sosu-hjælper. Det er kassetænkning, siger hendes bisidder.
Knoglerne i hendes håndled er deforme, og hun har problemer med at vippe og dreje sine hænder. Hun har fået indsat protese i den ene hånd og afventer operation i den anden. Hun kan kun klare svage løft – og kan derfor ikke varetage sit job som social- og sundhedshjælper.

Den 42-årige Sabine Dommerby Pedersen lider af den medfødte og meget sjældne vævssygdom aplasi. Hun har fået det stadigt værre, siden den gik i udbrud for tre år siden, og i 2018 måtte hun melde sig langtidssyg.

Selvom hun hverken er færdigbehandlet eller helt udredt på Odense Universitetshospital, valgte jobcentret i Nyborg Kommune at raskmelde hende kort før jul. Og derfor gik hun ind i det nye år med udsigt til nul og niks i indtægt.

“Jeg bliver raskmeldt til ingenting, for jeg må ikke eje noget, hvis jeg skal have kontanthjælp,”

siger Sabine Dommerby Pedersen.

Trak sig fra mundtlig aftale

Hun har gennem hele forløbet haft Anders Bo Callesen som bisidder. Han er socialrådgiver i FOA Sydfyn og forstår ikke jobcentrets afgørelse.

“Det er oplagt at tilbyde Sabine revalidering, for hun kan ikke vende tilbage til det job, hun har. For bare 10-15 år siden blev mange revalideret, men det koster kommunen en del penge, og derfor kan de ikke lide det,”

siger han.

Sabine Dommerby Pedersen var stillet i udsigt, at hun kunne blive revalideret til socialrådgiver eller til et kontorjob. Men den mundtlige aftale ville jobcentret pludselig ikke længere stå ved, selvom Sabine Dommerby Pedersen havde fundet virksomhedspraktik og bevist, at hun kunne klare 30 timer om ugen ved en computer.

Anders Bo Callesen mener, at kommunen laver kassetænkning, når den vil have Sabine Dommerby Pedersen overført til a-kassen og dagpenge som arbejdsløs. Det vil betyde, at hun skal stå fuldt til rådighed for arbejde.

“Al behandling af syge handler efterhånden om økonomi,”

siger Anders Bo Callesen.