Kilde: https://ast.dk/publikationer/kommunernes-vejledningspligt-over-for-voksne-i-udsatte-positioner September 2021 Publikationen: Kommunernes vejledningspligt over for voksne i udsatte positioner (hvor den indsatte grafik minder om noget fra 1990’erne- Red).
Til oplysning er socialstyrelsen det sted hvorfra Britta kunne svindle med SATS-midlerne som netop kom fra de fattige og blev uddelt til sociale projekter og politiske profileringsshows. Det er næsten umuligt at læses teksterne på deres hjemmeside – Red)
Fremhævninger: Aktivsocialraadgiver.dk
Citater er markeret med skråskrift
Mine kommentarer er tydelige.
KOMMUNENS VEJLEDNINGSPLIGT
Formålet med vejledningspligten i forvaltningslovens § 7 er at imødekomme borgernes informationsbehov og undgå, at borgerne pga. fejl, manglende viden eller misforståelser ikke får den rette hjælp. Kommunens vejledning skal være helhedsorienteret og tage højde for alle muligheder for støtte efter sociallovgivningen, jf. retssikkerhedslovens § 5. Kommunen skal også vejlede borgeren om muligheden for at klage over en afgørelse, jf. forvaltningslovens § 25.
DET FØRSTE MØDE ER AFGØRENDE
Vigtigheden af det første møde med kommunen
For borgere i udsatte positioner er det særlig vigtigt, at det første møde med kommunen er en god oplevelse.
deres situation kan resultere i, at borgeren opgiver at søge om støtte.En modtagelse præget af afvisning eller en oplevelse af mistro over for deres situation kan resultere i, at borgeren opgiver at søge om støtte.Tilgangen til vejledning varierer mellem forvaltninger
Derudover kan det udfordre, at udgangspunktet for vejledningen af borgerne varierer afhængig af, hvilken forvaltning borgeren henvender sig i. Hvor borgeren som udgangspunkt skal være motiveret, før der kan iværksættes en støtte i socialfor-valtningen, er udgangspunktet i beskæftigelsesforvaltningen, at borgeren skal vejledes om ret og pligt, som de skal leve op til for at være berettiget en ydelse.
Sagsbehandlerskift er en udfordring for borgerne
For borgere i udsatte positioner er sagsbehandlerskift en sær-lig stor udfordring, da det kan være meget ressourcekrævende at skulle forholde sig til en ny sagsbehandler og fortælle sin historie på ny.
(Publikationen fra ankestyrelsen beskriver en ideel situation – i virkeligheden sejler retssikkerheden for borgerne når landets kommuner ansætter sagsbehandlere uden socialfaglige kompetencer – det fremgår tydeligt hvor meget retssikkerheden sejler indenfor de sociale områder når man/k kigger på de Sociale Danmarkskort)
En udfordring for kommuner kan være, at det ikke altid er tydeligt, om borgeren er i en udsat position. Det kan resultere i, at borgeren bliver henvist til selvbetjening, hvilket borgeren ikke formår at anvende.
Tilgangen til vejledning varierer mellem forvaltninger
Derudover kan det udfordre, at udgangspunktet for vejledningen af borgerne varierer afhængig af, hvilken forvaltning bor-geren henvender sig i. Hvor borgeren som udgangspunkt skal være motiveret, før der kan iværksættes en støtte i socialforvaltningen, er udgangspunktet i beskæftigelsesforvaltningen, at borgeren skal vejledes om ret og pligt, som de skal leve op til for at være berettiget en ydelse.
Sagsbehandlerskift er en udfordring for borgerne
For borgere i udsatte positioner er sagsbehandlerskift en særlig stor udfordring, da det kan være meget ressourcekrævende at skulle forholde sig til en ny sagsbehandler og fortælle sin historie på ny.
Udfordringen med at borgeren skal genfortælle sin hi-storie ved sagsbe-handlerskift, kan til dels afhjælpes, ved at sagsbe-handleren opfylder notatpligten.
JA GOD IDE AT LANDETS KOMMUNER OVERHOLDER GÆLDENDE LOV OM NOTATPLIGT
Det kan du som borger chekke om de gør ved at forlange aktindsigt – når du er part i egen sag.
KOMMUNEPERSPEKTIVER PÅ GODE ERFARINGER
– Åben, tværfaglig rådgivning og fremskudte og specialiserede funktioner i kommunernes forvaltninger er tiltag, der forbedrer mulighederne for at etablere kontaktog yde hjælp til borgere i udsatte positioner.
– Kommunerne har gode erfaringer med koordineret henvisning mellem social- og beskæftigelsesforvaltningen,når borgerne har behov for støtte fra begge forvaltninger.
– Det hjælper borgeren at blive støttet af frontmedarbejdere fra eksempelvis væresteder, herberger og NGO’eri den indledende kontakt med kommunen.
BORGERE I SOCIALT UDSATTE POSITIONER KAN TAGE EN BISIDDER MED TIL MØDER MED DEN KOMMUNALE FORVALTNING
Det har borgerne retskrav på ligesom de kan udnævne en partsrepræsentant: Men de befinder sig i socialt udsatte positioner så det er jo en god ide at de kommunale forvaltninger tager hensyn til borgernes specifikke situation/-er.
Borgere oplever, at de bliver pålagt selv at vurdere, hvilken hjælp de har behov for
Nogle borgere oplever, at medarbejderne i kommunen stiller krav til, at de selv er i stand til at identificere og pege på, hvilke problemer de søger hjælp til og i nogle tilfælde også, hvilke indsatser eller ydelser de vil ansøge om. Nogle borgere oplever, at det er tilfældigheder, der afgør, om de bliver opmærksomme på ydelser eller indsatser, som de har mulighed for at søge om.
ØH.. LANDETS KOMMUNER OG ALLE SAGSBEHANDLERE/SOCIALRÅDGIVERE HAR VEJLEDNINGSPLIGTEN
Borgerne har IKKE pligt til at kende til samtlige love indenfor det sociale område i Danmark:
De befinder sig jo netop i en social udsat situation – og måske ligefrem en socialt udsat situation der er skabt af den kommunale forvaltning f.eks i.f.b.m. anvendelsen af økonomiske sanktioner fordi en hjemløs ikke har chekket sin eboks…
Klagevejledning
Klagevejledningen udgør en særskilt del af kommunernes vej-ledningspligt over for borgerne.
Borgere i udsatte positioner mangler ressourcerne til at klage
Generelt oplever kommunerne, at de sjældent modtager klager fra målgruppen, og at de få borgere, der klager, ofte gør det med støtte fra NGO’er, netværk, civilsamfund eller bostøtte. Manglende ressourcer og frygt for konsekvenser for eksiste-rende ydelser er ofte stopklodser.
Udfordringer med, hvornår der træffes afgørelse og vejledes
NGO’er oplever, at kommunen ikke altid får spurgt ind til, om borgeren ønsker, at der træffes en afgørelse på baggrund af henvendelsen. Hvis der ikke er klarhed over dette, kan det resultere i, at mundtlige ansøgninger ikke bliver behandlet som ansøgninger, hvilket er problematisk, da borgeren derved ikke får en afgørelse med fyldestgørende begrundelse og klagevejledning.
BORGER I SOCIALT UDSAT POSITION – FORLANG AT FÅ ALT PÅ SKRIFT
Det sikrer din retssikkerhed og det har du retskrav på.
Der er ikke et krav om, at afgørelserne skal være skriftlige, men kommunen skal kunne dokumentere, at den har givet tilstrækkelig klageadgang. Ifølge forvaltningsloven skal kommunen, på forespørgel fra borgeren, give borgeren en skriftlig afgørelse.
Kommuner prioriterer skriftlige afgørelser og mundtlig opfølgning på afslag
Ifølge de kommuner, der indgår i undersøgelsen, har de dog stort fokus på at tydeliggøre, hvornår de vejleder og hvornår, der er tale om en afgørelse. Kommunernes praksis er at give borgeren en skriftlig afgørelse, der ofte suppleres, men ikke erstattes af en mundtlig vejledning om alternativer. Her læg-ger kommunerne især vægt på, at borgeren har forstået be-grundelsen for afslaget, hvilket kan støtte borgeren i en even-tuel efterfølgende klage.
KOMMUNE- OG BORGERPERSPEKTIVER PÅ GODE ERFARINGER
– Den skriftlige afgørelse suppleres med mundtlig vejledning, hvilket gør det muligt at forklare borgeren, hvad der ligger bag afslaget i et sprog, som borgeren forstår.
– Kommunerne afklarer direkte med borgeren, om de skal forstå henvendelsen som en ansøgning for at gøre det tydeligt, hvornår der er tale om henholdsvis vejledning og ansøgning.
– Borgere har gode erfaringer med at få hjælp til at udforme en klage. Denne hjælp kan både komme fra NGO’er eller personale, der er tæt på borgeren. Her er det en fordel, at kommunen informerer borgeren om muligheder i civilsamfundet, eksempelvis bisidderkorps.
LIGE SÅ VI FORSTÅR HINANDEN OG DU ER MED..
Kommunernes Landsforening er repræsenteret i.. ankestyrelsen.
Kommunerne er 1.ste klageinstans indenfor det sociale område i Danmark.
Ankestyrelsen er 2´n klageinstans og de vil da også meget gerne sælge meget dyre kurser til de kommunale sagsbehandlere…
Ankestyrelsen indtager med andre ord en trippel-rolle her:
1) De er klageinstans.
2) De vil gerne sælge kurser til landets kommuner.
3) De er direkte underlagt et ministerium og er derfor udsat for politisk styring.
Og så er ankestyrelsen berygtede for at de da liiigggggeeeee skal tænke over om de vil rette ind efter afsagte domme.
Og at de kan finde på at omgøre deres egne principbeslutninger med tilbagevirkende kraft…
Det siger ligesom det hele om ankestyrelsen: Læs om sager hvor ankestyrelsen har været på kant med loven her.
Du skal som borger med en social sag altså ikke tænke på ankestyrelsen som dine bedste nye “venner”.
De gør det de får besked på….Politisk og organisatorisk.
Forpersonen for ankestyrelsen har tidligere udtalt:
Vi er på en fælles mission med landets kommuner” (og IKKE på en fælles mission med borgerne – Red)
KOMMUNERNES VEJLEDNINGSPLIGT
Når en borger har behov for støtte fra kommunen, kan kommunen efter forvaltningslovens § 7 være forpligtet til at yde vejledning til borgeren om dennes muligheder og rettigheder.
HER KNÆKKER FILMEN HELT FOR ANKESTYRELSEN…
Der er ikke noget med “kan” kommunen efter forvaltningslovens §.7 være forpligtet til at yde vejledning til borgeren om dennes muligheder og rettigheder: De SKAL.
Her oplever jeg som socialrådgiver med indsigt i området at ankestyrelsen så at sige “gradbøjer” den gældende forvaltningslov.
Men ankestyrelsen “gradbøjer” i det hele taget ret meget socialjura…
Det overordnede formål med kommunernes vejledningspligt er at imødekomme borgernes informationsbehov og undgå, at borgerne på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser udsættes for retstab.
(Borgerne udsættes for massive retstab når de møder de kommunale forvaltninger i Danmark: Det er der tydelige evidenser på og tal kommer fra….. landets kommuner og ankstyrelsen selv!)
Vejledningspligten skærpes, hvis borgeren har særlige proble-mer såsom ordblindhed eller et andet kommunikationsproblem
Vejledningens indhold og omfang afhænger af en konkret vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger. Den kan gives både skriftligt og mundtligt. Det afgørende er, at vejledningen gives på en sådan måde, at den opfylder sit formål, nemlig at imødekomme borgerens informationsbehov.
Det følger af god forvaltningsskik, at kommunerne ikke alene bør vejlede, når borgere retter henvendelse herom, men også på eget initiativ, når de er i kontakt med borger, og det fore-kommer naturligt og relevant at vejlede.
Kommunerne skal være opmærksomme på deres pligt til at fo-retage en helhedsvurdering af borgernes samlede behov for hjælp. Det indebærer en pligt til at vejlede borgerne i for-hold til alle spørgsmål og ansøgninger efter den sociale lovgiv-ning. Som led i helhedsvurderingen skal kommunerne også vurdere, om borgerne kan have behov for støtte efter anden lovgivning. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 5.
JA MAN/K SÆTTER JO IKKE EN ORDBLIND ELLER EN HJERNESKADET BORGERE TIL SELV AT LÆSE LOVENS TEKSTER, VEJLEDNINGER OG PRUNCIPAFGØRELSER FRA…ANKESTYRELSEN
Logik for burhøns – men ikke for landets kommuner!.
RETSSIKKERHEDSLOVENS § 5
Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, her-under også rådgivning og vejledning.
Kommunalbestyrel-sen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.
Ifølge forvaltningslovens § 25 har kommunerne desuden en særskilt pligt til at vejlede borgere om deres mulighed for at klage.
FORVALTNINGSLOVENS § 25
Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyn-dighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klagein-stans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
SMART MOVE – SÅDAN SIKRER MAN/K AT BORGERNE IKKE KAN KLAGE OVER MANGLENDE OVERHOLDELSE AF DERES RETSSIKKERHED
Ups kommunen indser de har begået en bommert: Borgeren får ret, men så stopper det.
Er borgeren ikke blevet vejledt ordentligt og det har økonomiske konsekvenser for borgeren så kan den manglende vejledning føre til at borgeren har retskrav på en såkaldt realudligning d.v.s. økonomisk kompensation for det kommunale fumleri.
Ellers må man/k stævne kommunen og gøre en retssag ud af det – for i Danmark har vi jo ikke en forvaltninsdomstol.
SERVICELOVENS § 10
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mu-lighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgiv-ningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud.
SERVICELOVENS § 12
Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis råd-givning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funk-tionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde.
Derudover er der særlige regler for vejledning af familier med børn i udsatte positioner
AKTIVSOCIALRAADGIVER ER SOCIALRÅDGIVER MED SPECIALE I BØRNE/FAMILIESAGER OG AKTIVERINGSSAGER
TABEL 1.1 KOMMUNERNES SAMLEDE ANTAL INDSATSER EFTER SERVICELOVENS
BESTEMMELSER RELATERET TIL VOKSENSOCIALOMRÅDET, 4. KVARTAL 2019
Bestemmelse i serviceloven Antal borgere
- § 85 – Socialpædagogisk bistand 38.188
- § 101 – Misbrugsbehandling 13.068
- § 103 – Beskyttet beskæftigelse 6.381
- § 104 – Aktivitets- og samværstilbud 12.264
- § 107 – Midlertidigt botilbud 5.050
- § 108 – Længerevarende botilbud 4.058
- § 110 – Forsorgshjem 6.700
I alt 85.709
SAMMENSATTE PROBLEMSTILLINGER
Flere kommuner fremhæver, at borgerne i målgruppen ofte har komplekse, sammensatte problemstillinger. Dette under-støttes af NGO’er, der beskriver, at borgernes ydelser derfor ofte hører under forskellige lovgivninger, hvilket også skaber flere forskellige indgange til kommunen. Dette kan give udfor-dringer af betydning for vejledningen, da borgeren i praksis kan få både regional psykiatrisk indsats, indsatser, der går på tværs af forvaltninger i kommunen, og tværkommunale indsat-ser. Det stiller store krav til sagsbehandlernes koordinerende kompetencer og overblik i forhold til at sikre en helhedsorien-teret vejledning til borgeren. Derudover beskriver NGO’er, at borgere med psykiske udfordringer og misbrug kan risikere at falde mellem to stole i forhold til ansvarsfordelingen mellem kommunen og regionen.
Nogle kommuner nævner også den udfordring, at vejledningen kan blive pseudopræget, når borgeren henvises andetsteds hen. Det skyldes, at borgere kan have så store funktionelle ud-fordringer eller belastet økonomi, at de kan have svært ved at dække omkostningerne til det, som vejledningen peger på. Ofte kan borgerne ikke selv finansiere hverken medicin, bolig-indskud eller transport til rådgivningscaféer eller psykiatrisk behandling.
DET ER PENSUM FOR TRIN 2..? PÅ LANDETS SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSER AT SOCIALE PROBLEMER OFTE ER “VILDE PROBLEMER”
Det er fint at ankestyrelsen også kommer til den konklusion: Flot!.
Det giver karakteren 03 at gentage hvad andre HAR sagt gennem flere år.
Selvbetjening og kontinuitet i kontakten er en udfordring
Flere kommuner fremhæver, at det kan være en udfordring at etablere og fastholde en god kontakt til målgruppen, da ikke alle borgere i udsatte positioner har regelmæssig adgang til e-Boks eller telefon. En kommune fremhæver, at det kan være en udfordring i situationer, hvor borgerne selv skal booke de-res møde med kommunen, eller når borgeren selv skal ud-forme og målrette sin ansøgning, eksempelvis når borgeren går fra kontanthjælp til førtidspension. Denne problemstilling kan også få betydning for borgerens faktiske klagemuligheder.
UNDTAGELSER TIL KRAV OM DIGITAL ANSØGNING
Jf. servicelovens § 112a er der krav om digital ansøg-ning. Af bestemmelserne i stk. 2 og 3 fremgår, at der er mulighed for at se bort fra dette krav. Hvis borgeren ikke selv er i stand til at ansøge, kan der være behov for at bevillige hjælp, der kan gøre det muligt at borgeren kan ansøge om hjælpen. Dette kan for eksempel være social-pædagogisk støtte efter servicelovens § 85.
SE HER HVOR SVÆRT DET KAN GØRES FOR BORGERNE AT SELVBETJENE SIG VIA JOBNET.DK
Og hvor meget tid borgeren skulle anvende på det og hvordan borgeren både orienterede kommunen og akassen og derefter blev sanktioneret økonomisk af akassen uden forudgående partshøring…
Mistillid og modstand på grund af tidligere erfaringer
Borgere i udsatte positioner kan ofte have en historik med kommunen, der er præget af dårlige oplevelser. Det kan skabe udfordringer for det opsøgende personale eller sagsbehandlerne i forhold til at vejlede borgerne, der har modvilje over for kommunen. To opsøgende medarbejdere fortæller, at det kan virke hindrende for et samarbejde med en borger at introducere sig selv som én, der kommer fra kommunen. Derfor indleder de ofte med at sige, at de kommer for at hjælpe. For bor-gere i målgruppen kan der være en oplevelse af manglende til-lid, hvilket kan gøre det svært for de opsøgende medarbejdere at tilbyde råd og vejledning.
Bisiddere er ikke udbredt blandt borgere i udsatte positioner
En anden udfordring, der kan være forbundet med vejlednin-gen af nogle borgere i målgruppen, hænger sammen med, at borgere i udsatte positioner kan have et spinkelt netværk. Det får blandt andet betydning for, hvor hyppigt borgeren med-bringer pårørende som bisiddere i dialog med kommunen. Dette fremhæver flere kommuner, som en afgørende forskel i forhold til det generelle billede på handicapområdet, hvor bor-gerne ofte har en pårørende som bisidder.
For at imødekomme denne udfordring, forsøger kommunerne at vejlede borgerne til eksempelvis bisidderkorps i civilsamfun-det, men oplevelsen er, at borgere kan være forbeholdende med at lukke fremmede mennesker ind i deres situation. I de situationer, hvor borgeren medbringer en bisidder, kan det ek-sempelvis skyldes, at der er tale om en konfliktpræget sag. Derudover oplever en kommune, at det er oftere, at de unge borgere medbringer en bisidder.
SE SKABELON TIL SKIFTE AF SAGSBEHANDLER – DET MEST VISTE INDLÆG PÅ HJEMMESIDEN
SE SKABELON TIL AKTINDSIGT – NÅR DU ER PART I EGEN SAG – DIGITALT PRODUKT
Borgerperspektiver på indgangene til kommunen:
– Det er afgørende, at medarbejdere, der varetager den indledende vejledning af borgeren, er rustede til atmøde borgeren korrekt.
– Det er ikke altid til at se, at en borger er i en udsat po-sition eller har en psykisk lidelse. Dette gør, at flereborgere oplever, at de bliver mødt med skepsis, når dehenvender sig for at få hjælp.
– Borgerne oplever, at det er svært at finde vej ind ikommunen og efterspørger én indgang. Her kan NGO’erog behandlingstilbud være en stor hjælp.
– Det er en stor udfordring for borgere i udsatte positio-ner, at de oplever, at bevisbyrden ligger på deresskuldre i eksempelvis ansøgnings- og klagesituationer.
– Borgerne oplever det udfordrende med skift i sagsbehandlere, da det kræver megen energi at skulle genfor-tælle deres historie.
Kommunen har pligt til at forsøge at levere den nødvendige hjælp efter serviceloven til borgere i udsatte positioner, jf. kommunernes omsorgspligt (servicelovens § 82). Dette kan for eksempel ske gennem socialpædagogisk støtte.
Kofoeds Skole oplever, at borgerne efterspørger at have én sagsbehandler, som kan være deres indgang til kommunen:
”Jeg tror, at den typiske sætning, som er ret retvisende er:
”Kan du hjælpe mig med at finde ud af, hvem min socialråd-giver er? Altså denne her idé om, at alle borgere har én socialrådgiver. Det handler bare om at finde hende. (..) at de ligesom gerne vil have én startkontakt til kommunen, så de ligesom har én, der forstår dem, og den synes jeg ikke rigtig, at de får (..).”
(Kofoeds Skole)
En borger oplever, at det er svært at finde ud af, hvilken afdeling hun skal henvende sig i, da hendes udfordringer er komplekse, og hun derfor falder mellem flere stole. Her har hun oplevet, at også kommunen havde svært ved at henvise videre:
”Vores første problem var, at vi kontaktede borgercenteret i forhold til, hvem vi skulle have fat i, og det kunne de ikke fortælle os.”
(Kvinde med sindslidelse, 35 år)
En anden borger med psykiske udfordringer havde så store ud-fordringer med at vurdere, hvor hun skulle henvende sig, at hun så sig nødsaget til at hyre en privat socialrådgiver, som kunne hjælpe hende.
Selv borgere, der tidligere har været igennem en ansøgningsproces, har svært ved at vide, hvor de skal henvende sig, hvis de igen skulle få brug for hjælp:
”Jeg ved ikke nødvendigvis, om jeg faktisk ville vide, hvor jeg skulle henvende mig (..) Jeg er stadig nogle gange ret forvirret over hele det der system.”
(Mand med sindslidelse, 24 år)
Den person, som borgeren henvender sig til, skal også vejlede borgeren, hvis denne kan se, at borgeren har behov for hjælp til at kunne ansøge på grund af sine sociale problemer. Der kunne være for eksempel være behov for bevilling af bostøtte efter servicelovens § 85.
Borgere oplever, at bevisbyrden ligger på deres skuldre, hvilket er en stor udfordring
Flere borgere beskriver, at det er en udfordring, at bevisbyr-den i forhold til at være berettiget en ydelse eller en støtte ligger på deres skuldre. I det følgende beskriver en borger, at det var svært at finde dokumentation for, at han opfyldte opholds-kravene i forhold til at være berettiget til kontanthjælp:
”Man aner ikke, hvordan du skal bevise, at du har været i landet, hvis du for eksempel ikke har haft nogen adresse. Kommunen kan jo sige, at et vidne ikke er godkendt. Kommunen kan sige, at et billede ikke er godkendt. Og det bli-ver sgu svært. Der synes jeg lidt, at det er borgeren, der skal bevise mere, end systemet kan i de tilfælde, og det sy-nes jeg er unfair.”
(Mand, der tidligere har oplevet hjemløs-hed, 42 år)
Ligeledes oplever Projekt Udenfor, at borgerne selv skal stå for at skaffe dokumentation, og at borgerne har brug for støtte for at kunne løfte denne opgave:
”Det er ikke, fordi de møder kommunen, som så hjælper dem. Kommunen siger ”Du skal udfylde det og det og det, og jeg skal bruge det og det fra dig.” Og så skal de have hjælp fra os til at få skaffet udskrifterne eller få skaffet en bankkonto eller finde en midlertidig adresse.”
(Projekt Udenfor)
Kofoeds Skole beskriver, at der er borgere, der har så mange negative erfaringer med kommunen, så hvis ikke medarbej-derne følger dem med op på kommunen, så var de vendt om, allerede inden de nåede derop:
”Borgerne tænker ikke i skel mellem forvaltninger. For dem er det hele kommunen. Det gør, at negative erfaringer for eksempel i Jobcentret, kan gøre, at borgeren er utryg ved at henvende sig i socialforvaltningen for at søge om støtte.”
(Kofoeds Skole)
Tidligere negative erfaringer kan bevirke, at borgere på for-hånd er i forsvarsposition og derfor har svært ved at høre og forstå, hvad der bliver sagt. Her fungerer Kofoeds Skole ofte som translatør for borgeren.
NEGATIVE ERFARINGER TAGES MED FRA ÉN FORVALTNING TIL EN ANDEN
Udfordring for borgerne, når der sker sagsbehandlerskift
Flere borgere har dårlige erfaringer med mange sagsbehandlerskift og fortæller, at det kræver meget energi at skulle gen-fortælle deres historie:
”I sommer havde jeg et rigtig godt forhold til min gamle sagsbehandler. Lige pludselig fik jeg bare et opkald fra en ny (..) Så skal man starte forfra ja. Når man har meget i bagagen, som jeg har, så gider man ikke flere gange om året at skulle sidde og remse op i hele ens livshistorie for at kunne fortælle det igen om et par måneder måske. Det er lidt hårdt.” (Kvinde, der tidligere har været anbragt, og har en sindslidelse, 26 år)
En borger fortæller, at de mange sagsbehandlerskift og korte samtaler giver ham en oplevelse af, at hans møder med sagsbehandleren er ligegyldige:
”Jeg tror, at den sidste sagsbehandler har jeg kun mødt to gange, fordi de har skiftet på grund af sygdom. Det er lidt det samme med hensyn til, at det er de her møder, der er ligegyldige at møde op til. Så det er lidt det indtryk, man får, at det ikke er de mest interessante samtaler, vi kan have.” (Mand med sindslidelse, 24 år).
En borger fortæller, at han ofte oplever, at nye sagsbehandlere kommer uforberedt til møder, og han har en oplevelse af at skulle starte forfra hver gang:
”Jeg er egentlig ligeglad med, at der igen kommer en ny person igen, men skån mig for helvede for at skulle gå hele lortet igennem én gang til og læs papirerne. Det vil skåne mig for meget
(Mand, der tidligere har været i hjemløshed, 42 år)
BORGERPERSPEKTIVER PÅ KOMPETENCER OG SPROGBRUG
Flere borgere fremhæver, at det har stor positiv betydning, når sagsbehandlerne tager udgangspunkt i mennesket frem for regler og formalia i drøftelsen af, hvilken hjælp borgeren kan have brug for at modtage vejledning om.
Oplevelse af, at borgerne får ansvaret
En borger har erfaret, at hun har haft behov for at trække på sit eget juridiske kendskab i dialogen med kommunen:
”Sagsbehandlerne skal død og pine uddannes noget bedre i forhold til helhedsvurdering, notatpligt, partshøring, aktind-sigt, retssikkerhedslov – for de kender den ikke. Og hvis de kender den, så ignorerer de den (..) Hvis ikke man kommer ind og ved 100 procent, hvordan serviceloven er, så bliver man tromlet i systemet.” (Kvinde med sindslidelse, 35 år)
Borgeren peger her på, at borgere, der har komplekse sager, kan have behov for at kunne bede om at få en sagsbehandler med stor erfaring tilknyttet sin sag:
”Vi var blevet lovet at få én, som var godt inde i paragraf-ferne, da det var en kompleks sag. Da vi møder op, får vi at vide, at sagsbehandler er nyuddannet, nyansat og kun vi-kar, og hun ved ikke noget som helst om serviceloven, og så kan vi godt se, at den er ved at gå galt der.”
(Kvinde med sindslidelse, 35 år)
Kofoeds Skole fortæller her, at der kan være udfordringer med fagligheden hos de medarbejdere, som de er i kontakt med på borgerens vegne, og at der mangler uddannelse og specialisering.
(JA DA – KOMMUNALANSAT SAGSBEHANDLER – DER KAN ALLE DA BLIVE – DER ER INTET LOVKRAV OM AT SAGSBEHANDLERE SKAL GENNEMGÅ ET KURSUS I GRUNDLÆGGENDE FORVALTNINGSRET E.L.)
Derudover fortæller Kofoeds Skole, at der er udfordringer med kommunernes sproglige formidling til borgeren i forbindelse med vejledningen:
”Selvom det har været oppe at vende i mange år efterhån-den; det her sprog, der bliver brugt i de offentlige breve. Jeg kan stadig sidde med breve, hvor jeg tænker; ”Jamen jeg forstår det heller ikke!” (..) Så det er en ting i det, at der stadig er en enormt stor afstand imellem den sproglige kommunikation [mellem borger og kommune].”
(Kofoeds Skole)
Oplevelse af ikke at blive set eller hørt
En borger, der bor på herberg, fortæller, at han har oplevet forskelsbehandling og modstand fra kommunen.
Her har borgeren oplevet, at sagsbehandler på forhånd havde lagt en plan for, hvad der skulle ske i hans sag, og at der var manglende lydhørhed over for hans egne forslag:
”Der er slet ikke noget, der er godt, med mindre det er det, de selv vil have én til. Frem for at de bare spørger ind til; ”Okay, hvad vil du?”
(Mand i misbrug, der er bosat på her-berg, 36 år)
På samme vis fortæller en anden borger, der tidligere har været anbragt og nu modtager kontanthjælp, at hun har oplevet, at der ikke er forståelse for hendes samlede situation og historik, hvilket gør det mere vanskeligt for hende at leve op til aktiveringsregler:
”Jeg ved jo godt, at jeg skal passe mine ting, og jeg ved jo godt, at alle de her regler og love skal holdes. Men jeg er jo stadig et menneske med en rigtig stor bagage, så jeg kan ikke bare som alle andre kan, selvom jeg gerne ville. Det er ikke altid, at de [Jobcentret] forstår det.”
(Kvinde, der tidli-gere har været anbragt og har en sindslidelse, 26 år)
HER STOPPER JEG MED INDHOLD FRA PUBLIKATIONEN
Der rummer kendte sandheder, allerede dokumenterer retstab for borgerne ect ect.
DER ER INTET NYT I PUBLIKATIONEN – INTET!.
SE ALLE INDLÆG MED ETIKETTEN “ANKESTYRELSEN”
Via siden Sitemap…
Jeg har meget på ankestyrelsen.