Aktiv Socialrådgiver Frank Skibby Jensen

https://api.altinget.dk/report.aspx?CommentId=92892

Frank Skibby Jensen · socialrådgiverstuderende

Gode kommentarer – med hvad med fejlafgørelsesprocenterne ?

Tak for de gode og uddybende kommentarer om henholdsvis Sveriges- og Herningmodellen. Som socialrådgiverstuderende ser jeg med inspiration til de lavere sagstal pr. socialrådgiver og en tættere tværfagligt opfølgning og samarbejde.

Et narrativ man/k elsker at udfolde på uddannelsessted er den store fortælling om helhedsperspektivet – et helhedsperspektiv som fortoner sig for mange borgere der netop oplever at overgange mellem de forskellige systemer udgør et problemfelt f.eks overgangen fra ung til voksen.

Ser man/k på det sociale danmarkskort der havde til formål at “hænge” landets kommuner ud så borgere kan se fejlafgørelseprocenterne og sammenligne fra kommune til kommune – så har det tilsyneladende ikke haft den store effekt for de meget høje fejlafgørelsesprocenter fortsætter fra 2017 (baseret på tal fra 2016) og 2018 og det selvom Lov om social service er en af de mest gennemskuelige lovgivninger, og at der er muligheder for faglig sparring med socialfaglige konsulenter, leder og jurister for de ansatte socialrådgivere.

Jeg er nu i en proces hvor jeg skal til at skrive bachelor om børn/unge/familieområdet og her vil jeg kigge på Hernings kommunes fejlafgørelsesprocenter som en direkte indikator for kvaliten af sagsbehandlingen. Inddragelsen af borgere halter i en del kommuner og som bekendt gennemførte borgerrådgiveren i Københavns kommune en selvstændig undersøgelse (der er der mange borgerrådgivere som ikke benytter sig af da posten i en del kommuner anses som en retrætepost til personer der ofte allerede er ansat i kommunen, for derefter at springe ud som byrådskandidater for et politisk parti..) der viste at der var begået sagsbehandlingsfejl i samtlige 77 sager han udtrak – her handlede sagsbehandlingsfejl typisk om manglende afholdelse af børne/ung-samtale der netop blev indført som led i “Barnets reform” j.f. §.48 i lov om social service.

Da en tidligere og nu detroniserede Lars Lække var formand for den daværende strukturkommision der kom med baggrunde og handlingsrationaler bag kommunalereformen 2007 hvor antallet af Amter blev reduceret til 5 regioner og landets 278 kommuner blev til 98 var en del af forklaringsmodellen at (citeret frit efter hukommelsen):

“Kommune på omkring 65.000 borgere (altså en cantralisering og stordrifts-fordele) var en sikring af borgerens retsstilling og ville medføre en mere effektiv offentlig service”.

Mig bekendt er der mere end 65.000 borgere i København og en række andre kommuner hvor man er “store”. Her har man typisk endnu flere jurister ansat…

https://www.dr.dk/nyheder/indland/intern-kommunal-undersoegelse-afsloerer-fejl-i-samtlige-anbringelsessager

Indsatstrappen er anvendt før Herningmodellen og lovgivningen vedr. Proportionalitetsprincippet er heller ikke ny set i relation til Herning eller Sverigesmodellen. Princippet handler jo netop om at vælge den mindst indgribende foranstaltning, og andre principper i lov om social service og dertilhørende vejledninger sætter rammerne for inddragelse af familie og netværk.

Indførelsen af DUBU (Digitalisering af udsatte børn og unge) blev netop indført med det handlingsrationale at landets kommuner kunne få mere styr på udgifterne (Specielt normadefamiler nævnes på hjemmesiden https://www.version2.dk/artikel/saa-skete-igen-udskaeldt-sagsbehandlings-it-udsatte-boern-skrottes-genstartes-pris-paa-130 ), og nogle kommuner valgte det fra fordi opfattelsen var at tiden foran skærmen vil gå fra den borgerrettet tid ATA.
England fravalgte mig bekendt DUBU grundet dette. (j.f. ovenstående link)
DUBU er blevet opdateret (ny IT-leverandør med branche-kendskab) og de mange gentagelser i de aldersfokuserede områder er mig bekendt fjernet.

At man kan hævde at IT-systemerne udgør en govermentality – altså en styringsstrategi hvor borgere skal leve op til det normaliseringsperspektiv som DUBU og ICS lægger op til ser jeg også som en muligt problemfelt idet styringsrationalet ikke udlægges for borgerne men at de skal selv-påtage sig det.

Vedr. jura og borgernes retsikkerhed så har årtiers indsatser og undervisning/formidling/kurser og fokus på området tilsyneladende ikke løftet sagsbehandlingskvaliteten.
Jeg var så heldig at være i praktik i en lille kommune i en B/U/Fam.afd hvor min vejleder havde fuldstændigt styr på juraen og DUBU hjælper nu også til med at huske deadlines for f.eks partshøringer m.m. Fint nok..

Ser man/k på ankestyrelsen praksisundersøgelser, udtalelser fra FOB og følger med i hvad der foregår i landets kommuner, det sociale danmarks-kort med fejlafgørelsesprocenter kan man som borger og socialrådgiverstuderende nemt få det indtryk at sagsbehandlingen og borgernes retssikkerhed sejler.

Jeg ser med inspiration på modeller hvor socialrådgivere (eller formidlere – for det er de vel hvis de ikke er studenterhjælpere..) ikke sidder med op til 80 sager og hvor der selvfølgelig er muligheder for faglig sparring og supervision + et tæt koordineret tværfagligt samarbejde som jeg fik oplevet under min praktikperiode. Og så er det ellers noget af et paradoks at netop jura-undervisningen nedtones til fordel for en akademiseringen af socialrådgiveruddannelsen. En nylig praksisundersøgelse udført af Danske socialrådgiverstuderende viser at mange studerende efterlyser en mere praksisorienteret tilgang – så der er altså tale om modsatrettede kræfter.

Når jeg vil kigge på Herning/Sverigesmodellen (det var jo i Sverige at Herning hentede inspiration..) så vil det blive med et blik på dels borgernes retssikkerhed og de narrativer og diskurser man/k har valgt for at implementere. Indsatstrappen og princippet om at vælge den mindst indgribende foranstaltning er ikke nye og kan ikke tilskrives hverken Herning eller Sveriges-modellen mig bekendt.

Som mandlig studerende kan jeg håbe på at der kommer en debat om det netop ikke er mænd der ofte kommer i klemme i systemet der primært består af kvinder og i en del undervisningsbøger på landets socialrådgiveruddannelser omtales socialrådgiveren konsekvent som “hun”….!! Det ligger godt i forlængelse af antallet af henholdsvis kvinde/mandlige studerende og fordelingen af undervisere/ledere ect. hele vejen gennem og op i systemet.

Til Dansk socialrådgiverforening vil jeg forslå at socialrådgiveruddannelsen bliver med mulighed for en specialisering i børn/unge og familier med en tilhørende autorisation – som det er nu kan alle i Danmark uden videre kaldes sig selv for socialrådgivere. Gentagne og alvorlige sagsbehandlingsfejl bør kunne føre til at man/k mister sin autorisation.
Det er besynderligt at VVS-ere skal autoriseres med de mennesker der arbejder med udsatte børn/unge/familier ikke skal være det.

Og så er jeg tilhænger af den model hvor det altid kan “betale” sig at investere i mennesker og det er bedre at sætte ind tidligt end lade stå til men det princip er jo allerede gældende juridisk. Man kunne håbe på at en del af landets øvrige lærer at de kommuner hvor det har vist sig at investeringer i mennesker kan betale sig også selv om de skal have nye tænder, et kørekort eller låne 20-30.000 til opstart af egne virksomheder.

Jeg kommer ikke til at være socialrådgiver hvor det handler om at hente børn hjem fra anbringelser udelukkende fra et økonomisk handlingsrationale, og en ansættelse i en af de kommuner hvor fejlafgørelsesprocenterne er for høje er der jo ingen grund til at opsøge hvis man vil kunne udføre sig arbejde på et forsvarlig og etisk måde.

Selvfølgelig begås der fejl hvor der er mennesker der tager beslutninger men når fejlafgørelseprocenterne er så høje at det svarer til at en sagsbehandler giver borgeren mulighed for at vælge mellem fire kort:
1 = Rigtig sagsbehandandling
2. Forkert sagsbehandling
3. Din sag er forsvundet
4. Du har fået ny sagsbehandler (igen..)
så kan man/k tænke på at de jo kun er de borgere der vælger at klage der kommer med i antallet af fejlafgørelsprocenter.

PS: Social arv er lagt i graven 2004 og det er derfor overraskende at selv leder af uddannelsesinstitutioner stadig anvender forklaringsmodellen med social arv j.f. f.eks Ejernæs. I øvrigt var modellen med social arv tyndt funderet og har et klart deterministisk præg: Sådan bliver du…

https://www.information.dk/2004/12/farvel-myten-negative-sociale-arv

Med en autorisation af socialrådgivere indenfor børne/unge/familieområdet ville DS være med til at sætte standarden og det kan jo lade sig gøre for andre faggrupper…

https://socialministeriet.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2019/mar/omgoerelsesprocenter-er-stadig-alt-for-hoeje/

De sidste nye politiske udmeldinger fra regeringspartiet S er at man fremover vil fastholde anbringelser og til at betale for det bruger man resterne af SATS-midlerne og det er jo smart at overlade det til borgere på overførselsindkomster der tidligere ikke pristalsreguleres og dermed tørre fremtidige sociale indsaster indenfor b/u-famlieområdet af på borgere på f.eks kontanthjælp. At anbringelser af børn og unge nu er et mål i sig selv er et paradigmeskifte indenfor området i Danmark og bryder med de grundlæggende intentioner og formålsparagraffer i Lov om social service.

https://nyheder.tv2.dk/2019-05-20-socialdemokratiet-vil-fjerne-flere-udsatte-born-fra-foraeldrene-0