APRIL 2017 UDFØRTE JEG ET INTERVIEW MED DEN MEST KENDTE SOCIALRÅDGIVER I DANMARK
Hanne Reintoft – og jeg var så heldig at få lov til at gennemføre interviewet i Hanne’s private domæne.
HØR INTERVIEWET VIA LYDFIL PÅ GOOGLE DREV ELLER VIA SOUNDCLOUD
Lydeniveauet er lavt så på med hørebøfferne…
HANNE REINTOFT KENDTE IKKE DE SPØRGSMÅL JEG VILLE STILLE HENDE
Og allerede der skiller interviewet sig ud fra de fingererede interviews du oplever på såkaldte “public service” medier hvor alt er aftalt på forhånd – og derfor mere er et skuespil end egentlige interviews.
Hanne R. kendte kun den overordnede ramme for interviewet.
KENDER DU IKKE HANNE REINTOFT
Så kender du ikke den mest kendte og berømte socialrådgiver i Danmark – Puk Sabber er en anden meget kendt socialrådgiver der arbejder FOR borgerne (hende har jeg også interviewet) lige som jeg har interviewet den mest kendte whistleblower indenfor det sociale område i Danmark – nogensinde = Bitten Vivi Jensen.
Kender du ingen af de tre overstående sociale kæmpere – så er du rimelig blank indenfor det sociale område i Danmark.
HANNE REINTOFT LANGER I INTERVIEWET UD EFTER
Politiske partier, fagbevægelsen, S-ministre, statsministeren Mette Frederiksen, udlændinge- og integrationsministeren Tesfaye, og den nuværende socialminister for hendes manglende erfaringer indenfor de områder som hun har været og er minister for.
DER VAR INGEN MEDIER I DK DER VAR INTERESSERET I INTERVIEWET MED HANNE REINTOFT
Og det er meget sigende for den manglende interesse for det sociale område i Danmark som der udvises af f.eks DR og andre store medieaktører.
Når det handler om at borgere i socialt udsatte positioner kommer til orde i de såkaldte “public service” medier så har alle såkaldte “public service” medier et gigantisk socialt underskud – men mange journalisteri Danmark har jo heller ikke nogen som helst forudsætninger for at udtale sig om det sociale område i Danmark – det er jo et felt de ikke selv kommer i berøring med og de bevæger sig som politikere i lukkede og beskyttede kredse.
ER DU SOCIALRÅDGIVERSTUDERENDE DER GERNE VIL “ARBEJDE MED MENNESKER” ?
Eller en borger der interesserer dig for det sociale område i Danmark ?
Så er det bare med at komme i gang med at høre interviewet med Hanne Reintoft og de andre interviews jeg har udført som privatperson.
TAK TIL HANNE REINTOFT
For hende utrættelige og livslange indsats for at sætte fokus på sociale problemer, fo at være fortaler for borgere i socialt udsatte positioner og for hendes kloge råd gennem mange år via det kendte radioprogram “Ret & pligt”.
SOCIALRÅDGIVERE DER ER KRITISKE I DANMARK….!
Det er nu blevet sådan i Danmark at socialrådgivere der har FOR meget fokus på borgernes retssikkerhed sortlistes eller maginaliseres hvis de er kommunalansatte – og derefter sættes ud på et sidespor = opsiges.
Og det er måske derfor at socialrådgivere generelt og at socialrådgivere organiseret i Dansk Socialrådgiverforening ikke tør bruge deres ytringsfrihed – mange kender så heller ikke deres rettigheder vedr. ytringsfrihed j.f undersøgelse fra DS – Dansk Socialrådgiverforening.