Folketingets ombudsmand - aktiv socialrådgiver

Kilde: Folketingets Ombudsmand 6. august 2020 | Nyhed

En række borgere, der har fået afslag på kontanthjælp, fordi de efter Ankestyrelsens opfattelse ikke kunne dokumentere, at de har været i Danmark i en tilstrækkelig lang periode, får nu genoptaget deres sager.

Det sker efter, at Ankestyrelsen på baggrund af en ombudsmandsudtalelse har besluttet at ændre praksis på området.

For at få uddannelses- eller kontanthjælp skal man kunne dokumentere, at man lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 ud af 10 år (tidligere 7 ud af 8 år). Kan en person ikke dokumentere, at opholdskravet er opfyldt, vil personen modtage den lavere selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse (tidligere integrationsydelse).

Ankestyrelsen vil fremover – og i overensstemmelse med udtalelsen fra ombudsmanden – lægge større vægt på en samlet vurdering i forhold til, om der er reel grund til at tro, at en borger har været udrejst af landet. Ankestyrelsen vil i den forbindelse ikke lægge samme afgørende vægt som tidligere på, om en borger kan fremvise konkret dokumentation for ophold i Danmark i de enkelte kalendermåneder i hele den relevante periode.

”Det er i mine øjne meget positivt, at Ankestyrelsen ændrer sin praksis, så styrelsen anlægger en helhedsvurdering på baggrund af sagens samlede oplysninger. Borgere, der har en livsførelse og livssituation med en skrøbelig social tilknytning til samfundet, kan i sagens natur have meget svært ved at dokumentere ti år tilbage måned for måned, at de har været her i landet,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

To tidligere sager

I 2018 behandlede ombudsmanden en sag om en hjemløs mand, der ikke ved skriftlige kilder eller registreringer kunne dokumentere, at han havde opholdt sig i Danmark i hele perioden. Derfor mistede han sin kontanthjælp og kom på den væsentligt lavere integrationsydelse.

Manden mente imidlertid, at vidner kunne bekræfte, at han havde været i Danmark. Ved ombudsmandens mellemkomst indhentede Ankestyrelsen erklæringer fra vidnerne, og på den baggrund fik manden alligevel ret til kontanthjælp.

I en senere klagesag hos ombudsmanden havde en borger folkeregisteradresse i et værelse i Danmark. Han kunne dog ikke på andre måder dokumentere, at han i hele perioden havde opholdt sig i Danmark. Derfor havde han mistet sin kontanthjælp.

Under ombudsmandens behandling af sagen fremskaffede borgeren yderligere dokumentation, der førte til, at han fik kontanthjælp.

På baggrund af de to sager rejste ombudsmanden en generel sag.

For yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

FAKTA

Dokumentation for ophold i landet

Det følger af § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, jf. dog stk. 4-10. I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat.

Efter § 11, stk. 11, i samme lov træffer kommunen afgørelse om retten til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt, yder kommunen selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

I vurderingen af, om en person har skaffet tilstrækkelig dokumentation, vil Ankestyrelsen fremover vurdere borgerens muligheder for at skaffe dokumentere for ophold i riget og vil lade indgå, at det kan være ganske svært at dokumentere ophold inden for kortere, afgrænsede tidsrum mange år tilbage.

Ankestyrelsen har i sin udtalelse til ombudsmanden gennemgået nogle typeeksempler på situationer, der vil kunne få et andet udfald ved genoptagelse af sagerne.